tirsdag den 29. januar 2013

Forsinket fødselsdagsfest aka kage-orgie!

Igår blev jeg fejret af 9 skønne piger. 9 skønne piger som alle læser til sygeplejersker, som jeg har fået et utrolig dejligt venskab til. Noget jeg håbede på da jeg startede på studiet, var at jeg vil finde nogle dejlige studieveninder, og det må man sige at jeg har. Jeg har nok fundet de bedste - i hvert fald i mine øjne :)
Men jeg havde fødselsdag 1. november, men har ikke kunne finde en dag, hvor over halvdelen kunne komme. Men igår kunne alle pånær 1, så det var en succes!
Min lille 1 værelses lejlighed var fyldt til randen, men vi kunne fint være der. Ja vist, vi sad lidt tæt, men bordet blev sat sådan at jeg kunne sidde på hjørnet af chaiselongen ;) 

Jeg havde inviteret dem til kl. 13 til kage og hygge. Men da jeg havde løftet sløret for, at de skulle komme meget sulten, så synes jeg, at vi skulle fylde vores maver med lidt mere en kun kage. Så jeg fandt på følgende menu: 


  • Mini tærter med frisk spinat, gedeost og ristet pinjekerner samt olivenolie
  • Mini tærter med frisk spinat, prosciutto og bøffel mozzarella samt olivenolie
  • Traditionelle scones med lemoncurd, flødeskum og brombær, mandel og rom marmelade
  • Jordbær-rabarber crumble m. creme fraiche
  • Vandbakkelser med lemoncurd, flødeskum og drys m. flormelis og hindbærstøv
  • Brownie m. lys og hvid chokolade stykker
  • Macarons m. hindbær og lys chokolade ganache
  • Macarons m. lakrids, lemoncurd og mørk chokolade ganache
  • Cookies med citron, appelsin og hvid chokolade
  • Frugt salat marineret i hindbærsirup
  • Frisk kokos
  • Marcipan kugler med lakrids
  • Marcipan kugler med hindbær
  • Lakrids karameller
Så der har været gang i køkkenet de sidste par dage, men jeg elsker det! Og jeg ville ønske, at jeg havde mulighed for at skabe sådan et kagebord noget oftere! :)
I dag får I billeder fra kagebordet, men ingen opskrifter i dag. Jeg er nemlig så heldig, at jeg lige har fået et opkald fra vikariatet, jeg smutter en tur på arbejde lige om straks, hvilket bliver spændende og udfordrende, for det er et nyt sted og et speciale, som jeg aldrig har arbejdet med før. 
Madplanen kan være at den kommer ind, men det bliver en enganger fra sidste uge, for jeg blev kaldt på vagt 2 aftener og spiste hos en anden, så madplanen faldt slet ikke ind i planen. Så jeg prøver igen! :) 

Men nu til billeder og jeg må lige advare - mundvand kan blive produceret i rigelige mængder af at se disse billeder! ;) 





























Jeg er så glad for, at jeg besøgte min søde kusine og hendes familie igår, for ellers så ville mit køkken bugne af alt for meget kage!
Heldigvis kan både brownie, macarons og cookies fryses, så jeg altid kan byde på lidt lækkert til kaffen, når der kommer søde mennesker forbi :D
Og noget af frugt salaten blev nydt til morgenmaden sammen med en scones m. lemoncurd(som der mangler billede af). 

Nu vil jeg vaske det sidste op, pakke min arbejdestaske og klæde om - det dur nok ikke, at jeg dukker op på arbejde i hyggebukser og flyvsk hår ;) Patienterne skal jo ikke skræmmes! hehe :) 

torsdag den 24. januar 2013

Tip: Når jeg er i køkkenet lytter jeg til ...

Adele!
Sikke en stemme hun har, ja jeg gad i hvert fald godt, at jeg kunne synge som hun gør. Men nej. Så jeg må lytte til hendes musik i stedet. 
Jeg har begge hendes cd'er, men den anden dag fandt jeg en af hendes koncerter på youtube. Adele er utrolig personlig, sjov og "loose" til hendes koncerter og det er en fryd at lytte til. Så når jeg skal slappe godt af under tryllerierne i køkkenet, så sætter jeg gerne hendes koncert på.

Derfor synes jeg, at jeg lige vil dele linket med jer - for hvis I kan lide Adele, så er jeg sikker på, at koncerten vil falde i jeres smag. Og så har hun så herligt et grin! :)


I dag står den på "operation - gør lejligheden lidt lækre". Så der bliver samlet møbel, hængt hylder og billeder op og lyttet til P3. Heldigvis får jeg hjælp af min far og bror - jeg er nemlig ikke en knag til sådan noget "gør det selv" møbel-tamtam ;) 

mandag den 21. januar 2013

Mandag og madplan uge 4

Billede fra Pinterest

Det har stået på ballade i mit køkken i dag og her dufter intet mindre end skønt af chokolade, vanilje og paprika(aftensmaden). Efter praktik fik jeg handlet ind til ugens løb, bagt 1 stk smækker-lækker kage, som skal gøres lækre sager ved til afslutning på praktikstedet og så blev det også til en omgang vanilje macaron bunde, som skal samles sammen med noget lækkert fyld.
Det er lang tid siden at jeg har haft så meget gang i køkkenet og det vare ikke længe før der skal gang i brød-bageriet igen. Men her på det sidste er der ikke spist meget brød udover knækbrød, hvilket I måske har bemærket? "Ugens brød" har i hvert fald ikke været på banen længe, men madpakkerne har været fyldt med andet end en sandwich. Men når skolen kommer, mon så ikke der skal bages lidt sandwich brød igen? :) 

Ugens madplan består af en ny ret, som jeg ikke har lavet før, nemlig pizza med blomkålsbund. Den har floreret rundt i blogverden i lang tid, men det er ikke før nu, at jeg har haft lyst til at lave det, men nu skal det prøves :) Og jeg er ret sikker på, at det bliver lækkert..

Madplan uge 4 



  • Mandag: Kotelet i fad med champignon, porrer, tomat og rødløg
  • Tirsdag: Pizza på blomkålsbund med skinke 
  • Onsdag: Pizza på blomkålsbund
  • Torsdag: Uvidst om mine forældre spiser her - så står åbent
  • Fredag: Laks med pasta og broccoli
  • Lørdag: Veggie curry (rest fra fryser)
  • Søndag: Fisk med et eller andet



Hvis mine forældre spiser her torsdag, så skal jeg lige have fundet på en eller anden ting. På torsdag skal der nemlig ske ting og sager i min lejlighed. Der skal samles en kommode, hænges 4 hylder op og så skal der hænges små billeder op til en billedvæg. Og snart, forhåbentlig, får jeg nye vinduer sat i, skønt! :)

Nu vil jeg vende tilbage til aftensmaden, som skal indtages sammen med the coolest doc's on the block - Grey's ;) 

Håber jeres mandag er gået smurt, trods kulden! Hvorfor pokker skal der være så koldt!?

fredag den 18. januar 2013

Whoopie pies & chocolate chip cookie dough



Jeg ved nu ikke helt, om jeg kan stå inde for overstående udsagn ;) Tværtimod, men derfor må man godt nyde sådan en basse her engang i mellem, så jeg synes, at du skal bikse dem sammen, næste gang du skal lave lidt anderledes til dine kageglade venner :)


Jeg har før lavet de fine whoopies, du kan se dem lige her. 
Og de tog altså kegler kan jeg huske, så jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle kaste mig over dem igen. 
Mellem jul og nytår var vi nogle skønne studiepiger, som mødtes i Aalborg hos en sød en, som havde lavet kaffe, købt lækkert brød og så bragte jeg whoopies og de andre bragte deres dejlige humør! :) Skøn dag! 
Jeg tror dog, at jeg skal lave dem igen, for jeg havde vist bagt dem 1-2 min for længe, men det ændre ikke smager, men de krummede dog lidt mere, end de plejer at gøre :/ Pigerne må få en kage som "trøst" ;)  Og nu starter jeg snart i skole igen, hvilket gør at jeg nu har en anledning til at lave nye sager, som pigerne så kan godkende eller ej ;)


Men nu til de her skønne basser - fyldet er chocolate chip cookie dough som bare er så læks! Det er lavet uden æg, så no worries.. 

Whoopie pies with chocolate chips cookie dough 

ca 12 samlagte whoopies



  • 230 g mel
  • 75 g kakaopulver
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/4 tsk natron
  • 170 g blødt smør
  • 150 g sukker
  • 1 stort æg
  • 60 ml kærnemælk (hvis du ikke har kærnemælk så bland 1 tsk citron saft med 60ml mælk og lade det stå i 10 min ved stuetemp og så har du kærnemælk)
  • 1 tsk vanijle ekstrakt
  • 120 ml kaffe

Tænd ovnen på 190 grader og sæt 2 plader med bagepapir i ovnen med det samme. 
Pisk smør og sukker luftigt i 4-5 min hvor efter ægget og vanilje tilføjes.
Bland kærnemælk og kaffe sammen i en lille skål.
Bland mel, kakao, bagepulver og natron i en skål.
Skiftevis blandes mælk/kaffe og melblandingen ned til sukkermassen, der skal afsluttes med melblandingen.
Fordel dejen på pladerne i ens kugler, brug fx en is-ske, så får du ligestore "klatter". Dejen flyder lidt ud, så skab lidt plads på ca 5 cm.
Inden de kommer i ovnen, så dup dem med en ske eller dine fingre, der er dyppet i vand, for at jævne overfladen.
Whoopierne bages i 9-10 min til de er faste på toppen, men de skal "hoppe" tilbage, når man har trykket på dem.


Chocolate chip cookie dough filling:


  • 190 g smør - stuetemp
  • 190 g brun farin
  • 45 g sukker
  • 225 g mel
  • 60 g mælk
  • 2 tsk vanijle essens
  • 120 g chokolade knapper

Pisk smør og de 2 slags sukker sammen til det er lyst og luftigt. Kom vanilje essens og mælk ved. Pisk mel godt ind i dejen, dejen bliver noget hård at arbejde med, tilføj evt. lidt ekstra mælk, hvis den er alt for hård. Vend til sidst chokoladeknapperne i. Kom evt. cookie doughen i en engangssprøjtepose, så er det dejlig nemt at arbejde med. 
Hvis du laver det dagen i forvejen, så opbevar det på køl, husk blot at tage det ud ca 30-60 min før brug, da det bliver meget hårdt! 

Nu skal dine Whoopie pies samles. Dette gøres ved at de skal laves som en sandwich. Tag 2 halve, kom cookie dough fyld på den ene halve, og saml med den sidste halve. Giv dem et lille klem, så de sidder godt fast. Opbevar kagerne på køl indtil de skal serveres. De må gerne stå ude i ca 30 min inden de skal spises :) 














torsdag den 17. januar 2013

Torsdag kort fortalt


Gæt hvem jeg savner! Jeps, ham fyren her ser jeg alt for sjældent, har ikke set ham siden d. 1 januar, så nu er det vist på tide at jeg får givet ham (og mine forældre) et lille visit :) 

Torsdag kort fortalt er gået med en god, travl dag i praktik, rengøring, handlen og dessert making, for i morgen går det løs! :)
Mine 2 über skønne veninder fra gym kommer på besøg helt til lørdag, så den står på lækker mad, rødvin x meget!, tøset dessert, snak, snak og mere snak! :) Jeg glæder mig som bare pokker - jeg har været lidt små skranten de sidste dage, kroppen vil ikke overgive sig helt for sygdom, men jeg kan heller ikke ryste den helt af mig. Så jeg er sikker på at vejen frem er godt selskab og røde dråber :) 

I morgen får I dog en opskrift på en smækker-lækker Whoopie :) 

Rigtig god aften!

mandag den 14. januar 2013

Lidt om eksamen og ugens madplan

Så er min eksamen veloverstået i dag og det gik over alt forventning, og jeg kan mærke, at jeg lige skal fordøje de fine kommentarer, som jeg fik med på vejen :)
Min eksamen var i hjemmesygeplejen og nu kan jeg vinge den dejligt af - jeg er dog så heldig, at jeg har 2 uger tilbage derude endnu :) 

Så stilheden i weekenden skyldes både eksamen, aftenvagt lørdag og så var jeg så "heldig", at jeg var små syg søndag. Så går den weekend altså hurtigt! 

Jeg har fejret dagens eksamen hos frisøren og har fået de vildeste, ustyrlige, fantastiske krøller igen - ej så lækkert :) Og i aften står den på Café med en dejlig studieveninde, hun har også overstået eksamen i dag og det lyder til, at det er gået noget så godt! :) Har jeg fået sagt at de piger i min klasse, at de er ret seje? Hvis ikke, så er det sagt nu! :) 

I får lige en hurtig madplan, den er slet ikke lavet helt færdig og det bliver lidt noget "måske", da jeg slet ikke har fået planlagt 1 dag frem endnu :/ 

Madplan:
  • Mandag: Café med Wiehl
  • Tirsdag: Frisk pasta med laks og spinat
  • Onsdag: Spise hos min bror + svigerinde
  • Torsdag: Måske inviterer jeg mig selv hjem til mine forældre - kommer an på vejret. 
  • Fredag: Helene og Maria kommer til middag + masser af rødvin! :)
  • Lørdag: Frisk pasta med kylling og grønt
  • Søndag: Formentlig en salat med tun og æg

Som I kan se, så skal jeg spise ude 2 gange og så kommer den til at stå på fantastisk venindehygge fredag. Mine 2 kære veninder kommer til god mad, rødvin, hygge, snak og film - det bliver så skønt :) 

Og hold øje med Instagram, hvis I skal se det nye hår - der kommer billede op om snart ;) 

fredag den 11. januar 2013

Grønsagsterrine med lufttørrede skinke


Altså navnet er jeg godt nok lidt usikkert på, for den her ret er ikke en klassisk grønsagsterrine, men det er heller ikke en gratin. Så nu har jeg valgt at kalde det for terrine :)
I sidste uge var den her ret at finde på både madplanen og i madpakken, og det fungere bare rigtig godt på en aften, hvor man gerne vil have noget, som ligger dejlig let i maven.
Retten er ovenikøbet også ret billig at lave - det lufttørrede skinke kan man altid skifte ud med fx hamburgerryg :) 

Grønsags"terrine" - 1 rugbrødsform

6 æg
2,5 dl mælk
2/3 pose blomkålsblanding/broccoliblanding - jeg valgte blomkålversion.
150 g mager, reven ost
Sprayfedt
Salt & peber

Varm ovnen op til 170 grader. 
Tø grønsagerne op og hæld evt. kogende vand over, for at være sikker på, at de er helt tøet op.
Pisk æg, mælk, salt og peber sammen. Spray fedt i rugbrødsformen og kom grønsagerne i. Hæld æggeblandingen over og "ryst" formen lidt, så æggeblandingen kommer helt ned i bunden også.
(vent med ost!) 
Bag grønsagsterrinen i 30 min - kom herefter osten på toppen og bag den yderligere 25-30 min. Du kan evt. tage en skarp kniv og skær ned i midten, for at se om den er helt bagt. 

Server den varm i skiver sammen med et stykke godt, groft brød og evt. lufttørrede skinke, som passer perfekt hertil :) 

NOTE: 
Til madpakken fungere den rigtig godt sammen med rugbrød og hamburgerryg eller måske et stykke røget laks - Den er lækker både kold og varm, hvis man ikke har mikroovn til rådighed, så er der ingen alarm ;) 







torsdag den 10. januar 2013

I never met a cookie I didn't like


Et mindre uambitiøs indlæg får I herfra, men det skal der også være plads til engang i mellem ;) Og så skal I ikke tage jer af poserne under øjnene og det flyvske hår ;)
I får ikke et madindlæg, men dog et madrelaterende indlæg. For hvor skøn er min venindes hagesmæk til hendes kommende søn ikke lige!? :)
Ej jeg kan ikke stå for den, synes simpelthen den er så sjov.. Hagesmækken er fra Filippinerne, så jeg kan ikke engang fortæller jer, hvor I kan købe den henne, hvis I også er faldet for den. 
Lige nu er jeg snart på vej ud af døren - Jer som har set min madplan, kan nok se, at I dag skal den stå på venindehygge - jeg glæder mig! :) 

tirsdag den 8. januar 2013

Fyldte chokolader med hvidchokolade/lakrids ganache


Der gik ikke længe før der kom endnu en lakrids opskrift, I'm sorry - or well really I'm not! :)  For hvem vil ikke elske at få de her lækre, fyldte chokolader i en værtindegave eller som en sød gave på en helt almindelig hverdag?
Ja jeg tror det er de færreste.. Og som en del af mine veninder ved, så er jeg ret fan af at give lækkerier, når det er mindst forventet. 

Og jeg kan berolige jer ved, at det faktisk slet ikke er så svært at lave fyldte chokolader selv. I 2011 var jeg på chokoladekursus med min kære mor, hvor jeg fik afkræftet min skræk for at lave korrekt fyldte chokolader. Hvis man bare vil give sig tiden til at temperere chokoladen, så går det som en leg :) 
Til de her basser har jeg brugt mørk chokolade 58% fra Callebaut og jeg vil klart anbefale, at man bruger chokolade af GOD kvalitet, når man laver fyldte chokolader - så rækker den billige fra Netto bare ikke.. 

Det vil være en god ide, at starte tidligt på dagen med at lave ganachen eller dagen før. 


Fyldte chokolader med hvidchokolade/lakrids ganache ca 20 stk


  • 350 g hakket, god mørk chokolade fx callebaut
  • 1-2 chokoladeforme eller lysmanchetter
  • 100 g hvid chokolade
  • 1/2 dl piske fløde
  • 5 g honning
  • 1 tsk fint lakridspulver fx Johan Bülows
  • 15 g smør


Hak den hvide chokolade og kom det i en skål med smørret.
Bring fløde, honning og lakridspulver op at koge. Hæld flødeblandingen over den hvidechokolade og smør. Rør rundt i det til det er helt smeltet. Sættes på køl i køleskab med film dækket til, husk det skal røre cremen, så der ikke dannes kondens! Køles gerne til næste dag. 

Næste dag: 
Kom hvidchokolade/lakridsganache i en engangssprøjtepose eller frysepose, så den er klar til brug.
Nu skal den mørke chokolade tempereres. Dette gøres over vandbad. Så fin en gryde med vand frem og stil det over på middel-varm, det skal simre ikke koge. Kom en skål over som kan bruges til vandbad.
Kom 2/3 dl af den mørke chokolade over smeltning ved vandbad. Chokoladen skal ramme en temp. på 48 grader! 
Når chokoladen er 48 grader tages skålen fra varmen og den resterende 1/3 chokolade i og rør til det er helt smeltet, nu skal chokoladen gerne ramme en temp. på 34 grader til sidst. Når chokoladen er 34 grader er den tempereret som den skal, og den er nu klar til brug. 

Fyld chokoladeformen helt med chokolade og bank den let ned i bordet, så evt. luftbobler forsvinder. Vend herefter formen på hovedet over skålen, så overskydende chokolade kommer ud. Skrab formen med en spatel, så du får helt lige kanter. Stil formen til afkøling. (chokoladen kan holdes lun over det slukkede vandbad, det må bare ikke kommer over 34 grader)
Når chokoladen i formen er helt afkølet fyldes de med ganache til der er ca 3-4 mm til kanten. Når de er fyldt med ganache, så skal de lukkes til med chokolade. Hæld chokolade over formene og brug en spatel til at jævne overfladen. Pas på ikke at klemme alt for meget på dem, da ganachen så vil blive trykket ud af formen. 
Når chokoladerne er helt størkne kan de roligt klemmest ud af formene og så må de gerne blive opbevaret på køl pga ganachen. 

I får lige et billede af hvor meget jeg fyldte mine forme op. 








I kan ikke bilde mig ind, at dét ikke er en god værtindegave at få :) 



Brændende kærlighed - den kalorielette



Jeg starter tidligt ud i dag på bloggen, har nemlig 15 min inden jeg drager afsted mod praktik. Er desværre kommet ind i en rytme, hvor jeg sover minimalt, så de tidlige morgener kan ligeså godt udnyttes :) Dog begynder jeg ikke at støvsuge, heldigt for mine naboer! :)
En ret jeg har lavet mange gange i løbet af de sidste 3-4 år er denne her. Den smager bare super dejligt, mætter godt og så er den meget mere let i kalorier end den klassiske. Man kan sagtens lave en helt "ren" sellerimos, hvor man undlader kartoflen, men jeg kan godt li den milde smag fra kartoflen. Er man meget pjattet med selleri, så kan man sagtens undvære kartoflen..

Opskriften er til 1 person. 

Brændende kærlighed - kalorielet


  • 1/2 knoldselleri
  • 1 mellemstor-stor kartoffel
  • 1/2 pakke skinkestrimler - ca 100 g 
  • 1 lille løg
  • 1-2 tsk lettä
  • Salt



Skræl selleri og kartoffel, samt skær dem i tern, gerne lige store stykker. Kom dem i en gryde med koldt vand og lidt salt, og kog dem til de er møre. Det tager ca 15 min.
Hak/snit løget og steg dem på en non-slip pande, når løgene er stegt, tilsættes skinkestrimlerne, som steget for middel-lav varme.
Når selleri/kartoflerne er koget, så hæld vandet fra - gem lige 1/2-1 dl vand. Blend dem og tilsæt lidt af kogevandet for at gøre den lidt lind, hvis det mangler. Tilsæt salt og 1 tsk lettë (evt. 2).
Og nu er retten klar til at blive spist :)
Det tager ca 20-25 min i alt at lave retten, så den er både hurtig, sund og velsmagende, not too shabby! :) 
Nu drager jeg i praktik og mens jeg gør det, så kan I jo passende sætte den her ret på næste uges madplan :)












mandag den 7. januar 2013

Ugens madplan og et lille spørgsmål ang. madpakker

Endnu en dag i praktikken er gået og om 1 uge står den allerede på eksamen. Kan slet ikke forstå at tiden er gået så stærkt, men det er jo kun et godt tegn..  Selvom jeg synes vores praktikperioder er skønne, så bliver det nu også dejligt at se alle de søde sygeplejersker i uge 6 - at det så bliver 2 tunge teorimoduler, det kigger vi lige væk fra ;) 

Ved at jeg så vidt prøver at lave madplaner, har egentlig fået sat et par tanker i gang hos mig. Det ene punkt er at man vist godt kan se, at den er ret præget af SU-økonomi og at der er en hang til café hygge i perioder ;) Og så er der ret mange gentagelser i ugen, men jeg er simpelthen en fump til at få "tømt fryseren", for så finder man lige noget på tilbud, fryser det ned og så er der ikke plads til rester. Et punkt jeg virkelig skal blive bedre til!
Og så slog det mig her den anden dag, at selvom jeg kan få okse- og svinekød ved mine forældre, så er det sjældent at det er på madplanen. Fisk og kylling trumfer, og så er jeg ikke så meget til hakket svinekød, medmindre det er mors hjemmelavet frikadeller - gider ikke lave dem selv, for de vil ikke smage ligesom hendes! :) Men det kan være at de altid lækre italienske kødboller snart skal på madplanen igen! :)  

Nå ikke mere snak og nu til madplanen - måske I kan finde lidt inspiration? Og hvis I har en favorit ret på jeres madplan, så send endelig en kommentar - inspiration kan man altid bruge! :)

  • Mandag:  Vegetable chili - inspiration Martha Stewart
  • Tirsdag: Vegetable chili - inspiration Martha Stewart
  • Onsdag: Kylling og broccolisalat med græsk yoghurt dressing
  • Torsdag: Spise ude - venindehygge
  • Fredag: Salat med varmrøget laks
  • Lørdag: Wok med kylling, grønt og nudler samt hoisin sauce
  • Søndag: Evt vegetable chili eller salat

Jeg regner med at jeg skal fryse 1 portion vegetable chili ned, da resten så skal bruges til madpakke. Og ellers er der faktisk kun handle grønsager og mælk, dejligt når alt andet er i fryseren, skabene eller køleskabet :) 

Ang. madpakker - er det så noget, I gerne vil se forslag på? 

søndag den 6. januar 2013

Chokolade trøffel med syndig lakrids




Der er gået fuldstændig lakrids i den for tiden og jeg håber ikke at det er alt for træls at se den ene opskrift med lakrids efter den anden - for ja, der er flere hvor de kommer fra :)
Men i morgen kommer madplanen for den kommende uge og så tror jeg, at I skal have en lækker aftensmåltid her på bloggen - det kan bryde lidt af alt lakridsen ;)
Men ikke desto mindre så smager de her basser utrolig godt og de smelter på tungen, og så er de utrolig vanedannede.. Hvis I ikke er pjattet med lakrids, så kan I sagtens lave dem uden :) 
Og igen har jeg brugt lakrids fra Lakridskongen :)


Lakrids trøffel med lakrids


  • 200 g god, mørk chokolade
  • 1 dl piskefløde
  • 1 spsk smør - stuetemp.
  • 1 spsk saltet lakridssirup fra Johan Bülow
  • 1 tsk lakridspulver fra Johan Bülow
  • Kakaopulver til at trille kuglerne i.


Hak den mørke chokolade fint og kom det i en skål sammen med smørret.
Bring fløde og lakridspulver op til kogepunktet og tilsæt lakridsirup, hæld det herefter over chokoladen+smørret og rør rundt, til at chokoladen er helt smeltet.
Kom husholdningsfilm over chokoladecremen, filmen skal røre cremen, for at sikre der ikke dannes kondens. Sæt cremen til afkøling i køleskab til næste dag. 
Næste dag triller trøflerne, 1 tsk passer fint til hver trøffel, hvorefter de trilles i kakaopulver.
Opbevar dem i køleskabet og de kan holde sig et godt et par uger..

Opskriften vil også blive vist på Lakridskogebogen.. 










Jeg håber, I nyder søndagen derude :)
Min søndag er gået med Bilka + Ikea tur, der er et par planer om indretningen i lejligheden - selvom jeg har en 1 værelses, så sysler jeg lidt med et par ideer. Godt nok kan jeg ikke ændre på hvor sengen, sofaen eller tv'et er, men alligevel så bliver der snart gjort en del ved væggene - jeg håber, at jeg kan få tankerne i hovedet udført ligesom jeg vil have det :) I vil nok mest kunne se resultatet på Instagram, når jeg når så vidt :)
Husk I kan følge mig på Instagram, I kan se de seneste billeder ude i margen på bloggen og så hedder jeg Annforfann :)

lørdag den 5. januar 2013

Bløde lakrids karameller



I starten af december måned skulle jeg besøge min søde veninde Charlotte og hendes kæreste Martin i deres nye hus. Så hurtigt kunne jeg se en anledning til at lave lidt lækkert i køkkenet og da havde jeg lige modtaget lækkert lakrids fra Johan Bülow, så skulle der selvfølgelig leges med lakrids :) 
Valget faldt på karameller med lakrids, men de måtte gerne være bløde. Jeg havde læst et sted at karameller på kondenseret mælk skulle blive lækre og bløde og straks kom jeg i tanke om, at Chocolat har blogget om nogle ret smukke karameller, så jeg fandt inspiration i Chocolat's opskrift :)
I får opskriften som jeg lavede den, der var ikke de vilde ændringer, men der var et par få.. 


Bløde lakrids karameller


  • 200 g kondenseret mælk (1/2 dåse)
  • 50 g smør
  • 120 g rørsukker
  • 1 stor spsk sød lakridssirup fra Johan Bülow
  • 1 tsk rålakridspulver fra Johan Bülow

Kom kondenseret mælk, smør, sukker og lakridssirup i en gryde og smelt det for lav varme. Når det hele er smeltet, så skal der skrues op for temperaturen til ca middelvarme. Massen skal nu koge omkring 10-15 min, massen skal blive godt gylden og begynde at tykne. 
Når massen er begyndt at tykne, så tilsættes rålakridspulver.
Hæld karamelmassen i en rugbrødsform (eller lign) som er foret med bagepapir. Sæt karamellerne på køl i et par timer til de er helt afkølet.
Skær dem herefter ud i mundrette stykker og pak dem ind i bagepapir eller cellofan..
Og så.. Nyd dem! :) 
Ps. De forsvinder ret hurtigt, tror de tiltrækker mus ;) Ahem.. 














Husk I kan finde masser af lakrids-inspiration på Lakridskogebogen på facebook. Jeg synes at der er et hav af opskrifter, som jeg så gerne vil lave. Og jeg kan godt løfte sløret for, at der kommer nu 3(har lige lavet endnu en favorit i køkkenet) lækkerier hen af vejen med lakrids.
Nu skal I sige til, hvis I bliver trætte af alt det lakrids - men det er lige før, at lakrids sniger sig foran chokolade af mine yndlings treats, men også kun lige før! ;) 




Rigtig god weekend og jeg håber, at I nyder årets første weekend! :)
Her har den stået på perfekt lørdagmorgen med Mads og Monopolet, men synes dog ikke at det var så godt, som det plejer i dag? Så lidt oprydning, studielæsning og nu er Pearl Harbor sat på og kaffen er ny lavet :)


fredag den 4. januar 2013

Nytårskage - Brownie-cheesecake m. hindbærmousse



Jeg får sådan lyst til en bid af den her lækre kage, når jeg ser billeder af den. Umh, hvor kunne jeg godt spise et stykke lige nu - men den går ikke, kagen er  pist væk :)
Til nytårsmenuen skulle jeg står for det søde indslag og det takkede jeg bestemt ikke nej til, elsker at stå for desserten eller kagebordet, der er et eller andet ved at lave smukke kager/macarons/brød - det er lidt mere sjovt end alt det andet - ifølge mig.. Og jeg glæder mig allerede til at holde forsinket fødselsdag sidst i januar, hvor der skal laves kager i stablevis (overdrivelse kan muligvis finde sted, men der skal i hvert fald laves et par stykker ;) ) 

Men nu vil den her lækre dessert. Opskriften tog udgangspunkt i den ombloggede kage fra Hummingbird bakery, men jeg har valgt at ændre i mængden og lave hindbærtoppingen om, så I får opskriften som jeg har lavet den. Dog valgte jeg at lave dem i personsstørrelse, så jeg har brugt madringe. Hvis du ikke har det, kan du stadig lave kagen i en lille/mellem form, så skal den nok bare bages i ca 10 min ekstra. 




Brownie-cheesecake med hindbærmousse

Opskrift til 6-7 personer (hvis du bruger madringe med diameter 7)
Forvarm ovnen til ca. 170 grader

Brownie: 


  • 130 g mørk chokolade, hakket
  • 130 g smør
  • 165 g flormelis
  • 2 æg
  • 65 g mel


Kom chokolade i en varmefast skål og smelt chokoladen over varmebad.
Kom sukker og smør i en røremaskine og pisk til det er godt indarbejdet (du behøver ikke bruge en røremaskine, brug da alm. håndmikser). Tilsæt æggene et ad gangen og pisk til alt er godt blandet og skrab siderne undervejs. Rør gradvist melet i og rør godt hver gang. Der må gerne røres med høj hastighed. Hæld langsomt den smeltede chokolade i og bland det grundigt sammen.
Hæld dejen i en sprøjtepose.

Sprøjt dejen ud i 6-7 madringe, som står på en bageplade med bagepapir og de må gerne blive sprøjtet med lidt sprayfedt eller smurt med lidt flydende olie/becel.
Jævn overfladen så godt som muligt. 

Cheesecakefyld: 


  • 265 g flødeost
  • 100 g flormelis
  • 1/2 tsk vanijle essens
  • 1 æg


Kom flødeost, sukker og vanilje essens sammen og pisk til det er jævnt og tykt  - der skal piskes for lav hastighed. Tilsæt under piskning ægget. Pisk til massen virker jævn og cremet. Kom ostefyldet i en sprøjtepose og fordel det jævnt i madformene.

Bag kagerne i ca 20-30 min eller til de er faste at røre ved og let gyldne i kanten. Midten skal stadig være bleg. Lad kagerne afkøle helt, dæk dem herefter til og stil dem på køl i 2 timer eller gerne natten over. 


Hindbærmousse:


  • 3 dl piskefløde
  • 130 g flormelis
  • 250-300 g frosne hindbær
  • 4-5 blad husblas


Giv de frosne hindbær et opkog på 1-2 min pga. risiko for bakterier. Lad dem afkøle.
Udblød husblasene i koldt vand, samt sætte lidt vand over at koge i en elkedel til at smelte husblasene. 
Pisk piskefløden til den begynder at tykne, hvorefter flormelis tilsættes. Pisk til det kan danne bløde toppe som bliver stående.
Tilsæt hindbærerne og fortvivl ikke hvis cremen bliver meget flydende igen.
Vrid husblasene fri for vand og kom dem i en lille skål. Hæld lidt kogende vand over til de er helt smeltet. Pisk nu godt i fløden mens du tilsætter husblasen, det er vigtigt, at det bliver pisket godt ind.
Kom film på skålen, gerne helt ned og røre hindbærcremen, og sæt den på køl til næste dag. 

Næste dag når moussen er helt afkølet, piskes den let op igen. Kom moussen i en sprøjtepose og fordel moussen ovenpå kagerne.
Hav kagerne på køl indtil servering - de kan med fordel sættes frem i stuetemp. 15 min før servering. 

Jeg serverede kagen med frisk, eksotisk frugt og en klat lakridsis til nytåret - kagen behøver ikke is, men vi havde lyst til lakridsis ;) Men kagen passer godt sammen med frisk frugt :)











Jeg ved ikke med jer?
Men min mave kunne virkelig godt spise sådan et stykke! Haps :)

torsdag den 3. januar 2013

Klassisk hummus


Det bliver lige et billede fra Insta på hummus, da jeg ikke orkede at hive Nikon frem og jeg var ret sulten ;)
Men en af mine all-time favorit snack er hummus med grønsager, mmh det er bare altid godt og så mætter det dejligt og er et godt supplement til usunde sager som knaser og kan dyppes (læs. chips).. 

Jeg laver altid min hummus på vand, for jeg vil meget heller have lidt olivenolie på toppen. 
Den portion jeg laver er på 1 dåse kikærter og jeg vil tro, at det er nok til 3-4 personer og en masse grønsager.. 

Klassisk hummus


  • 1 dåse kikærter - ca 250 g. 
  • 2 spsk Tahin (sesampasta)
  • 1-2 fed hvidløg
  • 2 spsk friskpresset citronsaft
  • 1/2 tsk stødt spidskommen
  • 1 dl vand (måske lidt mere)
  • 1/2 tsk paprika
  • Salt & peber
  • Lidt stødt chili (kommes normalt ikke i, men jeg synes det giver et lille pift)


Olivenolie og paprika til at toppe hummus'en med. 

Kom kikærter, tahin, presset hvidløg,krydderier, citron og 1 dl vand i en foodprocessor og blendes til massen er ens artet og ikke for fast. Smages til og kommes i en skål, hvorefter der drysses lidt olivenolie samt paprika over.
Opbevares på køl. Vil tro det kan holde sig en 4 dage.. 



Jeg håber, at I får en skøn dag derude! :)
Min dag er igen startet stille og roligt, da jeg først skal i skole til seminar kl 13-15, ret irriterende at det ligger så sent, for jeg får ikke lavet dagens gode gerning inden, selvom jeg burde have trænet inden, så jeg kunne holde fri når jeg kommer hjem, men ak ja, sådan blev det ikke! :)

onsdag den 2. januar 2013

Madplan uge 1



Jeg nyder min ekstra fridag på fuldedrag i dag, i hvert fald indtil videre, for der bliver ikke meget fri over resten af dagen. Der skal nemlig læses en masse til studiet, så jeg forhåbentlig kan holde lidt fri i weekenden. Og så skal årets første træningsdag flettes ind, om det bliver en gang selv-træning eller spinning, har jeg ikke helt besluttet mig for endnu.. 
Men inden den står på læsning og træning, så har jeg lige fået overstående til sen morgenmad - ikke dårligt efter al julens lækre, men fede mad. 

Jeg prøver at opstarte madplan igen, for det giver altså bare så meget overskud i hverdagen og man kan også spare lidt monetos (hvis man så bare ikke bruger dem på noget andet, ahem!). Den her uge er lidt "kedelig", men min fryser bugner og den skal altså tømmes lidt igen - det kender vi alle vel? 

Men nu til ugens madplan :) 

Mandag: Nytårsmenu
Tirsdag: Rugbrød
Onsdag: Stegt kyllingebryst med enten kogt/ovnbagt broccoli
Torsdag: Grønsagsgratin m. rugbrød
Fredag: Grønsagsgratin m. rugbrød
Lørdag: Bagt laks m. grønne bønner
Søndag: Står åbent endnu, men sikkert kylling eller fisk :)

Som I kan se, så er den sunde linje hevet frem igen, nu ikke fordi den har stået på standby hele december måned, men mellem alt det julemad har en rugbrød været mere lokkende end et varmt måltid.. 

tirsdag den 1. januar 2013

Nytårs menuen i billeder




Så er 2013 sat i gang og jeg håber, at I alle har haft en nytårs aften i jeres ånd. Min aften har været noget så hyggeligt og tror faktisk, at det har været det bedste nytår jeg længe har haft! Jeg var sammen med en skøn veninde og hendes kæreste i deres nye hus og det var noget så skønt :) Vi fik lavet god mad, sagt godt nytår ved 2 andre fester og fik snakket til sen nat - og jeg fik mit rødvin, så jeg manglede bestemt ikke noget! :) 

Menuen stod på: 

  • Forret: Sushi

  • Hovedret: Oksemørbrad fra hjemmeavlet ko (goderne ved ens far er landmand), urtekartofler, bønner m. bacon, grøn salat og whiskey sovs

  • Dessert: Brownie-cheesecake m. hindbær mousse, lakrids is, liches og rød pitahaya/dragefrugt. 

















Mmh så lækkert noget mad vi fik og vi fik også kapituleret 1 kg oksemørbrad - og ja vi var kun 3 pers. Fik vi sagt at vi er lidt nogle "kød-grise"?

Den 1 januar hos mig står på afslapning med en lille forventning om, at jeg fik lavet lidt skole-relateret arbejde - but really? 1 januar skal næppe bruges på skolearbejde.. Så i stedet er Armageddon sat på, der er koldt cola i glasset, stearinlys tændt og sofaen bliver puttet på :) Er det ikke også sådan 1 januar skal holdes? Tømmermænd eller ej.. 


Jeg glæder mig rigtig meget til at blogge videre i 2013 - jeg er sikkert på, at det bliver en fornøjelse og jeg håber, at I fortsat vil følge med derude. En ting er i hvert fald sikkert - jeg er stadig forelsket i min blog :)