lørdag den 22. juni 2013

Danmarks bedste livret





Billede lånt herfra.


Jeps Danmarks Bedste livret bliver i dag filmet i Sæby og jeg er en af deltagerne :)
Hvis nogen havde spurgt mig for 1 år siden, om jeg vil deltage i sådan et program, så havde svaret været nej! Men nu springer jeg ud i det og så bliver man en spændende oplevelse rigere :)
Det starter i dag kl 11.00 ca på Sæby Havn, hvor vi er en masse deltagere, som skal stille op med vores svar på Danmarks livret. Her skal der udvælges 6 deltagere, som går videre til semifinale senere på dagen. Den som vinder om aftenen, ryger videre i finalen i Gilileje næste weekend og skal kæmpe med 5 andre finalister :) 


Lige nu pakker jeg det sidste og tjekker min liste om jeg har husket det hele. Kryds fingre for mig! :)
Det bliver spændende og jeg regner med, at jeg husker at opdaterer Instagram i løbet af dagen :)
Find mig på navnet: Annforfann :)

God dag folkens! :)

onsdag den 19. juni 2013

Forsinket madplan



Så er der allerede onsdag, altså jeg kan slet ikke følge med! Jeg synes ellers lige, at jeg var ved at have nok timer i døgnet, men ja - der blev jeg snydt ;)
Men I er vist ved at kende mig på det punkt. Jeg har stort set altid travlt og sommerferien bliver ikke spor bedre. Jeg har ferie i 8 uger og jeg skal (surprise ;) ) arbejde fuldtid alle 8 uger - jeg har det bedst, når jeg har travlt :)
Men forskellen bliver at når jeg kommer hjem fra job, så har jeg FRI. Der skal ikke læses, skrives opgave eller noget. Men bare helt almindelig fri. Ingen studie kombineret med arbejdsweekender, det bliver skønt! :)
Men inden der er ferie, så har jeg lige skole i den her uge, og i næste uge bliver eksamenscasen udleveret og der er skriftlig eksamen torsdag. Puh.
Så 1,5 uge mere - det kan lige gå an :)
Men nu til den her uges madplan, den er sådan lidt ca (igen, igen).

  • Mandag: Laks med quinoa, hvidløgsstegte asparges og squash
  • Tirsdag: Laks og tigerrejer med bagte asparges, forårløg og tomat/mango/feta salat.
  • Onsdag: Salat med kylling, romaine, jordbær og feta
  • Torsdag: Muligvis fyldt squash
  • Fredag: Italienske kødboller
  • Lørdag: Tv2 arrangement - jeps jeg skal filmens sammen med en masse andre skønne mennesker! mere om det :) Men spiser formentlig hos mine forældre - håber jeg kan lokke dem på fiskerestaurant ;)
  • Søndag: Sankt Hans med min fars familie


En uge med masser af lækkerier og skønne farver i maden :)
Der er ikke rigtig opskrift på nogle af retterne, kun de Italienske kødboller som er FANTASTiSKE! :) Ellers er det meget ligetil med retterne :) 

Og Tv2 arrangementet er "Danmarks bedste livret" som skal sendes på Tv2 Fri, når de er færdige med at filmen og vinderen er fundet :) Spændende - selvom jeg altså ikke er meget for at stå foran et kamera, men det er sundt at udfordre sig selv, og så er den her mulighed oplagt til det :)

Nu ikke mere snak herfra, jeg vender tilbage til bøgerne og ud og gå en tur langs havnen i Nørrenutten - hvis ikke der kommer regn inden! :/
De næste par billeder er aftensmaden fra mandag og tirsdag :)







torsdag den 13. juni 2013

Lakselasagne - favoritopskriften



Ja jeg lyver altså ikke, når jeg siger, at den her opskrift på lakselasagne er den bedste til dags dato jeg har lavet/smagt! :)
Den er en kombination af mange lækre komponenter. Der er den smør-møre laks, hvidvinstoner i sovsen, lækker spinat, masser af krydderurter og et sprødt lag af 3 slags oste. Toppen var lige lidt hvidløgsmarinerede tigerrejer - oh yes, der blev gået all in  :) 

Opskriften blev lavet lidt på slump, det er svært at give et præcis mængde af væske, for det er meget forskelligt. Men du kan altid vælge at supplere lidt op med vand/mælk. 

Lakselasagne med hvidvin, spinat og krydderurter

6 sultne personer

  • 700 g fersk laks
  • 1 pakke langs, friske lasagneplader
  • 1 ½ - 2 løg
  • 1 pose frossen spinat, drænet
  • ½ L madlavningsfløde 8 %
  • 1 frisk citron – saften af denne
  • Frisk muskatnød ¼- ½ tsk
  • 3-4 dl hvidvin
  • 1 pose ost – jeg brugte en blanding af cheddar, maasdar og mozzarella
  • 3 fed hvidløg
  • 1 bundt basilikum
  • ½ bundt dild
  • Lidt olie
  • Salt og peber


Svits løg og hvidløg klare i lidt olie.
Tilsæt det drænede spinat, fløde, hvidvin, citronsaft, muskatnød, basilikum, dild og evt spæd det op med ekstra mælk eller vand, hvis den er meget tyk. Lad dette koge et par minutter. Smag til med salt og peber.
Tænd ovnen på 175 grader.
Kom skiftevis spinatfyld, fersk laksestykker og friske lasagneplader.
Afslut med et spinatlag og ost.
Bag lasagnen i 15-20 min til osten er smeltet og let gylden.

Server lasagne med hvidløgsmarinerede tigerrejer, kogte grønne asparges, lækker hindbærsalat og et godt stykke brød til. 

Note:
Hvis du bruger tørret lasagneplader, så skal de koges 3 min inden de skal bruges. Hvis man ikke gør dette, så bliver lasagnen bagt for længe og det giver en tør og kedelig laks!




Hvis du er til lakselasagne, så vil jeg kraftigt anbefale den her - den er MUMS! :) 

Jeg vil de næste par dage bestræbe mig på at få blogget regelmæssigt, men der er eksamen om 2 uger og det er den sidste teoretiske eksamen inden jeg er færdiguddannet. (HOLY F! Det er altså vildt, kan jeg godt sige jer! Mig - teoretisk "færdig" sygeplejerske!? Wow, hvor blev de år lige af?) Så der bliver læst lidt hist og her, eller det vil sige, at så snart jeg har tiden til det, så prøver jeg at få læst. Lige nu er det dårlig timing, at være en busy lady!

onsdag den 12. juni 2013

Salat med hindbær, nødder og kerner



Men i år er der kommet en ny favorit på listen og jeg er sikker på, at jeg snart finder en lejlighed til at lave den igen :)
Den er über nem at lave, smager frisk og sommerlig, samt passer den til ret mange retter. Jeg har indtil videre fået den til både fisk og kylling. Oksekød er jeg også sikker på vil spille godt til den her salat :)
Opskriften er fra suveræne successer, dog lavede jeg en anden dressing :) 
I får opskriften som jeg lavede den :)

Salat med hindbær, nødder og kerner

4 pers


  • 1 bakke babyleafs
  • 1 bakke hindbær - gerne 170 g
  • ½ håndfuld græskarkerner
  • ½ håndfuld mandler


Dressing:


  • 2 spsk olivenolie
  • 2 spsk hindbærsirup
  • salt og peber


Skyld hindbærerne og læg dem til tørre på et stykke køkkenrulle.
Skyld babyleafs og ryst vandet godt af dem. Sæt dem til tørre også. 
Rist på en tør pande græskarkernerne. Når de er ristet færdig og har "poppet" sig, så kom dem i en lille skål og giv dem et lille drys salt.
Tør panden af og rist nu de hele mandler - de skal blive godt gyldne. Når de er gyldne, så kom dem på et spækbræt, hak dem i grove stykker. 
Til dressingen blandes alle ingredienserne og der røres godt.

Kom babyleafs i bunden af det fad, som salaten skal serveres på.
Drys hindbær, græskarkerner og mandler over.
Hæld lidt dressing over hele herligheden og server resten ved siden af - så kan folk selv bestemme, hvor kraftig smag den skal have af dressing ;) 

Og så er det bare med at "dig in" :) 
Server salaten til sommerens retter, den passer til næsten alt. Du kan også sagtens skifte hindbær ud med andre bær. Hvis du fx laver vildt, så skift hindbær ud med brombær, som passer rigtig godt til det mørke vildt kød. Eller hvad med blåbær til en lækker kyllingfilet? Vær kreativ og kast dig ud i det! :)






tirsdag den 11. juni 2013

Rabarbertrifli - himmerig lag på lag dessert.



Fyldt med sommerfriske rabarber og masser af vaniljeprikket skønhed!

Den her dessert er en fryd for ganen og øjet. Jeg er vild med de forskellige lag, de mange vaniljeprikker og den skønne, røde farve fra rabarberne. At det smager så englene synger, ja det er det vigtigst! :)

Rabarbertrifli er en gammel klassisker og jeg har forsøgt at lave den helt klassisk. Jeg havde ikke tid til selv at lave mine marcipan makroner, så dem har jeg købt mig til. Rabarberkompotten og vaniljecremen er hjemmelavet - og det betaler sig! :)

Det var de to skønne piger, Maria og Helene, som skulle være forsøgskaniner til den her dessert - og den blev godkendt til UG :)
Opskriften på cremen fandt jeg hos den altså lækre blog Foodfanatic. Rabarberkompotten blev lavet ud fra eget hoved, men den er meget simpel - det handler egentlig mest om hvor sød/syrlig man vil have den. 

Rabarbertrifli

4 pers

Du skal bruge: 


  • 1 portion rabarberkompot
  • 1 portion vaniljecreme
  • Flødeskum - 2,5 dl 
  • ½ pose marcipan makroner eller endnu bedre, brug hjemmelavet.

Rabarberkompot:


  • 500 g skyllet, friske rabarber
  • 400 g sukker
  • 1 stang vanilje


Skær rabarberne i 1-2 cm lange stykker. Kom dem i en tykbundet gryde sammen med sukker + den flækkede vaniljestang, hvor kornene er skrabet ud. Kom gerne den tomme vaniljestang ned til rabarberne.
Kom det hele op og koge og rør ofte i det, så sukkeret ikke brænder på. Jeg bruger ikke vand i min, da jeg gerne vil have den tyk uden at bruge stivelse til dette.
Men vær forsigtig at sukkeret ikke brænder på!
Når sukkeret er smeltet og rabarberne har afgivet lidt væske, så lad kompotten simre i ca 10-15 min. Den er færdig, når rabarberne er begyndt at falde lidt fra hinanden. Du kan godt tage den af varmen før, hvis du gerne vil bevare rabarberne hele. Jeg kan bare bedst li, når de er halvt udkogt og halv hele, sådan en god mellemvej :)

Sæt kompotten på køl og lad den køle helt af!

Vaniljecreme

  • 3,5 dl sødmælk + 0,5 dl
  • 1 dl fløde
  • 70 g sukker
  • 30 g majsstivelse
  • 1 vanillestang
  • 4 æggeblommer (pasteuriserede)
Kom 3,5 dl mælk, fløde og vaniljekorn + stang i en gryde og bring dette i kog. Kom sukker, majsstivelse, æggeblommer og den resterende mælk i en skål og pisk sammen. Tag den tomme vaniljestang op af den varme mælk.
Hæld under piskning halvdelen af den varme mælk over i æggemassen. Her skal piskes godt! Ellers så koagulerer æggeblommerne = scramble eggs i cremen ;) 
Sæt den resterende mælk over på det varme blus igen. Nu skal der piskes i den resterende mælk, men du hælder ægge+mælke massen over i gryden med mælk.
Bring gryden i kog under kraftig omrøring, til at cremen tykner. Dette tager et par minutter.
Når cremen er blevet tyk, tages gryden af varmen og cremen hældes over i en skål. Der lægges film over, som rører overfladen, så der ikke dannes kondensvand og så skal den står på køl, til den er helt kølet af.

Nu til samling af rabarbertrifli


Pis 2,5 dl fløde til flødeskum.
Knus ½ pose marcipanmakroner, så de stadig er i lidt grove stykker.
Find 4 skåle eller glas frem til anretning.
Og så skal der lagvis:



  • Rabarberkompot
  • Vaniljecreme
  • Makroner
  • Rabarberkompot
  • Vanijlecreme
  • Flødeskum
  • Makroner








Hvis du er en af de heldige, som har rabarber i haven eller en skøn nabo, som glædeligt deler ud - så synes jeg, at du fluks skal ud i køkkenet og lave den her basse - den er SKØN! :)

mandag den 10. juni 2013

Ny uge - ny madplan



Så er endnu en uge skudt i gang og der er nu kun 2,5 uge til eksamen = SOMMERFERIE! :)
Jeg trænger til sommerferie, også selvom den står på arbejde alle 8 uger, men det bliver skønt lige at komme lidt væk fra skolebænken, inden den står på 6 mdr på kirugisk afdeling i praktik :)

Ugen skal stå på biograf + café tur med skønne studiepiger, eksperimentere i køkkenet hjemme på gården (igen - søndag blev der også kokkeret på gården) og så står den på masser af eksamenslæsning + træning. Ugen er hurtigt gået kan jeg allerede fornemme! :)
Men nu til madplanen. Det fungerer egentlig ok hos mig, men ofte (ca 1-2 dage) bliver ændret. Men det er en god guide for indkøb og så skal jeg blive bedre til at få fisk ind på programmet - heldigvis er jeg tosset med fisk, hvilket gør det mere spøjst, at det er sjældent at jeg får det om aftenen.

Men nu ikke al den snakken ;) 


Madplan uge 24



  • Mandag: Rugbrød m. røget laks, blødkogt æg, gulerodsstave og bladselleri + lækre grønne oliven
  • Tirsdag: Spise ude
  • Onsdag: Spise på gården - der skal eksperimenteres.
  • Torsdag: Fisk m. grønne asparges og broccoli + grov pasta
  • Fredag: Kylling m. broccoli, asparges og quinoa
  • Lørdag: Tortilla m. falafel, salat og avocado
  • Søndag: Åben

lørdag den 8. juni 2013

Coleslaw og barbecue sauce - tilbehør til din pulled pork


Nyder I weekenden derude?
Jeg gør i den grad og den har været noget så tiltrængt. Denne uge var sådan en uge, hvor tiden gik så stærkt, at jeg næsten ikke har opdaget, at weekenden allerede stod for døren. Men heldigvis går tiden stærkt, når man har det godt! Men eksamen er begyndt at spøge i baggrunden og jeg har en masse ting, som jeg gerne vil nå i døgnet - prioritering kan være svær skal jeg hilse og sige!
I dag er stået på arbejde på sygehuset og om lidt står den på eksamenslæsning, mens en film kører i baggrunden. I morgen bliver straks sjovere! :) Dagen starter med træning, hvorefter tasken, kameraet og indkøbsposen bliver pakket, for turen går hjem til gården, hvor der skal eksperimenteres med (forhåbentlig) lækker mad og nyde udelivet lidt :) 


Men nu til tilbehøret til den lækre pulled pork! :)
Som jeg skrev i indlægget, så anbefalede jeg, at I tog et smut forbi Rigeligtsmør.dk og Gastromand, for som sagt, så har jeg fundet opskrifterne hos dem og tilpasset med det jeg nu havde :)
Jeg vælger at skrive dem ind på bloggen, da jeg selv vil benytte de her opskrifter fremover - men jeg vælger selvfølgelig at linke til indlæggene hos Herrerne :) Og kig nu lige forbi deres blog's - de er fuldstændig "mundvandet begynder at løbe" lækre! :)



Fantastisk coleslaw

1 stor portion ca. 6-8 pers

  • 1/2 hvidkålshoved
  • 8 gulerødder

Marinade inden dressing
  • 2 spsk. Honning dijonsennep
  • 1 dl æblecidereddike
  • 3 tsk salt
  • 2 spsk. sukker
  • 1 tsk. Stødt spidskommen
  • friskkværnet peber

Dressing
  • 2 dl creme fraiche 18%
  • 2½ dl Hellmann’s ægte mayonaise
  • salt og peber
  • 2-3 tsk. sukker

Snit/riv hvidkål og gulerødderne fint og kom dem i en plastikpose.
Bland alle ingredienserne til marinaden og hæld det ned til hvidkålen og gulerødderne. Stil denne pose på køl i min 1 time. Jeg gav min 2 timer og det var i perfekt i følge min smag :) 

Efter de 2 timer, så skal hvidkål og gulerødder drænes for marinaden. Dette gjorde jeg ved at lave små huller i bunden af plastikposen og så klemte jeg simpelthen bare marinaden ud. På denne måde blev noget af marinaden bibeholdt :)
Ingredienserne til dressing blandes og smages til. Dette røres godt sammen med hvidkål og gulerødderne og wupti! Nu har du den mest perfekte coleslaw!
Tusind tak til Gastomand for denne fantastiske opskrift!



Barbecue sauce

ca 1,5-2 dl

  • 1 dl beauvais ketchup
  • 100 g brun farin
  • 2 spsk. æblecidereddike
  • 2 tsk. soya
  • 2 tsk. god sennep - jeg brugte dijon sennep med honning
  • 2 tsk. paprika
  • 2 tsk. røget paprika
  • 1 fed hvidløg

Pres hvidløget ned i en lille skål og tilføj alle de andre ingredienser. Og så er den faktisk færdig. Smag selvfølgelig til, det kan være at du gerne vil have smagen af røget paprika lidt stærkere - eller at du gerne vil have den lidt sødere i form af brun farin.
Men en ting er sikkert - den bliver du simpelthen nødt til at lave til din pulled pork! Den er vanvittig god!
Brug den også gerne til en anden slags burger eller til at mariner et lækkert kyllingbryst i - inden den skal grilles på grillen :) 

Martin - tak for en uundværlig opskrift på barbecue sauce!


Pulled pork i selskab med coleslaw og barbecue sauce - jeg er klar til at spise det her igen! :)

onsdag den 5. juni 2013

Burgerboller med ølandshvede



Der er fart over feltet, som altid - lærer det aldrig. Så der har ikke været tid til at tjekke ind på bloggen før I dag, men jeg satser på, at I alle har været ude og nyde det gode vejr? :)
Det er altid fantastisk at der endelig er kommet lækkert vejr til os! 


Men nu til noget af tilbehøret til pulled pork. Vi starter med burgerbollen først, så kommer coleslaw og barbeque sauce i et indlæg senere.
Jeg har brugt inspiration fra Byens bedste brød og kager, men jeg har lavet 3-4 ændringer i den, så I får den, som jeg lavede dem :)
Jeg lavede portionen mindre, så jeg fik 8 fine boller ud af opskriften.

Burgerboller med ølandshvede


8 stk


  • 25 g gær
  • 2 ½ dl vand
  • 1 stort æg
  • 50 g sukker
  • 1 tsk salt
  • Ca 250 g grahamsmel (hold igen med denne, for ølandshvede suger meget vand - ift. min mening)
  • Ca 250 g ølandshvedemel
  • 25 g blødt smør
  • 1 lille æg til pensling
  • Sesamfrø til pynt


Rør gæren ud i vandet i en skål. Tilsæt salt, sukker og æg og rør derefter ølandshvede og grahamsmel i lidt af gangen. Dejen må ikke blive for tør.
Kom det bløde smør i og ælt dejen godt. Gerne ca 10 min.
Lad dejen hvile tildækket i ca 30 min. Del den i ca 7 store boller.
Rul dem til runde boller og læg dem på en bageplade, hvor de trykkes lidt flade.
Lad bollerne hvile i 10-15 min.

Pensl dem med det let pisket æg og drys med sesamfrø.
Bag dem i en forvarmet ovn på ca 200 grader i 10-15 min (kommer an på størrelse)

Boller nydes lune og kan bruges til så mange lækre sager. Det kan fx være:
  • Pulled pork
  • Falafel
  • Kyllingeburger
  • Fiskeburger (rødspættefilet, rejer, salat, agruk + tomat)
  • Klassisk skinke/ost sandwich


Ja der er mange muligheder, hvilket gør dem perfekte til madpakke - og så er de fryseegnet :)

fredag den 31. maj 2013

Weekendspip



Et hurtigt lille pip herfra.
Jeg har fået utrolilg travlt i denne uge, så der har ikke været tid til at blogge om det lækre tilbehør til pulled pork + desserten. Men det kommer. Bare ikke lige i dag.. For lige om lidt, så er jeg på vej til sushi date med 3 piger inden vi futter mod Odense. Vi er 4 piger som deltager i SLS landskonference, så det skal nok blive spændende! :)
Søndag står på fødselsdag hos den dejligste 2 årige dreng, det skal nok blive en fest! :)
Jeg tjekker ind igen søndag/mandag :)
Ha en rigtig god weekend!

mandag den 27. maj 2013

Ugens madplan


Så er mandagen snart gået og den bød på en studiedag her hos mig - ikke en dårlig måde at starte en ny uge på :)
Jeg fik besøgt min farmor og min veninde Charlotte + hendes baby :) Ikke dårligt at besøge folk som står en nært :)
Ellers stod den på aftensmad hos mine forældre endnu engang. Jeg pakkede nemlig en weekendtaske og har været hos dem i 2 dage, men nu er jeg hjemme hos mig selv igen - og det er nu også dejligt :)
Selvom jeg savner den skøre hund, Taita! :)

Men nu til den nye uge samt menuen. Ugen står på lange dage i skolen, gruppearbejde og gruppefremlæggelse. Når vi når fredag, så står den på konference i Odense for spl. studerende og sønddag står den på en skøn drengs 2 års fødselsdag :)
Så trods lange dage i skolen, så bliver det en god uge :)


Men nu til madplanen, som er uinspirerende som bare pokker. 


  • Mandag: Spise ude
  • Tirsdag: Salat med varmrøget laks
  • Onsdag: Salat eller wrap med varmrøget laks
  • Torsdag: Kylling med bønnesalat
  • Fredag: Spise ude
  • Lørdag. Noget nemt, kommer sent hjem. (sikkert salat)
  • Søndag: Kylling med bønnesalat
Ja denne uges menu er bestemt ikke ligeså spændende som forrige uge! Men så igen, det er måske meget godt. For forrige uge var en madbombe uden lige! :) Der blev spist pulled pork, rabarbertrifli, sandwich på sunset, lakselasagne, den ultimative chocolat cheesecake, sprøde kys med passion. Ak ja, jeg kunne blive ved ;)
Måske meget godt at den står på kylling og salat i den her uge? ;) Ahem.. 


Jordbærkoldskål - den fedtfattige version



Igår postede jeg det her billede på Instagram (Annforfann) og jeg synes bestemt ikke I skal snydes for en opskrift - heller ikke selvom det er noget så simpelt :)
Om det her er en koldskål eller en light milkshake kan diskuteres, men jeg synes nu den falder OK ind i kategorien på koldskål :) Det smager af koldskål og er dejlig frisk - og endnu bedre, så er den fedtfattig og passer perfekt ind som mellemmåltid :)


Jordbærkoldskål - fedtfattig

1 pers


  • 2 dl kærnemælk
  • 1 dl Cheasy vanilje yoghurt
  • 10 friske jordbær
  • 5 dr MultiSØD - flydende


Kom det hele i en blender og blend til konsistensen er ensartet og dejlig cremet.
Hæld det op i et stort glas og nydes med det samme.
Den kan både drikkes med et (lyserødt!) sugerør ;) Eller også kan du med fordel spise det til morgenmad med lidt müsli oven på :)




søndag den 26. maj 2013

Pulled Pork lavet i ovn




Jeg kan godt sige jer. Bare ved at kigge på det her billede, ja så bliver jeg sulten igen!
I mandags var de 2 dejlige veninder forbi lejligheden til sleep-over og lækker mad. Nomnoommm, siger jeg bare! :) Vi havde nemlig set, at Café Ministeriet i Aalborg har fået pulled pork på menukortet, men 130 kr synes vi var lige i overkanten. Så jeg tilbød at lave svinet samt en lækker rabarber dessert(mere om den i et andet indlæg). 


Jeg har fundet inspiration hos bl.a Gastromand og hos Rigeligtsmør, dog valgte jeg at følge Martin's opskrift, da den simpelthen lød for lækker.

I får opskriften herinde, selvom jeg næsten fulgte Martin's opskrift, men lavede få ændringer. Men igen,  selve tilberedningen af grisen er den samme hos næsten alle der laver pulled pork i ovn. Så kast dig bare ud i din egen marinade/rub, det kan kun blive godt! :)
Jeg skal i hvert fald lave en marinade/rub med lakrids næste gang :)






Pulled Pork i ovn


Du skal bruge: 

1 nakkesteg (min var ca 2 kg)
2 L vand
130 g salt
3 laurbærblade

Til Rub:

50 g brun farin
50 g paprika
2 spsk. friskkværnet peber
2 spsk. havsalt i flager
2 tsk. løgpulver
2 tsk røget paprika


Til vinegarsauce:

1 dl æblecidereddike (eller anden lys eddike)
1 dl ufiltreret æblemost
0,25 dl ketchup
25 g brun farin
Ca. 2 tsk. havsalt 
Ca. 1 tsk. friskkværnet peber 


Sæt 2 dage af når du skal lave pulled pork. 1 dag til forberedelse af kødet og 1 dag til tilberedningen + spisning ;) 

Dag 1: 
Start tidligt - gerne om morgen.
På dag 1 skal nakkestegen lægges i saltlage. Dette er med til at salte kødet, så når din pulled pork er færdig tilberedt, så er kødet ikke alt for fersk. Derud over så har saltlagen også en lille effekt i mørheden.
Kom 2 L vand i en gryde sammen med 130 g salt og dine laurbærblade. Giv vandet et lille opkog til saltet er opløst. Lad vandet køle helt af!
Imens vandet køler ned, så kan du pudse din nakkefilet. Skær det mest synlige fedt + sener af, så du får en pæn steg.
Når vandet er afkølet kommes stegen ned i vandet. Læg en tallerken oven på stegen for at holde den nede i vandet. Stil gryden i køleskabet i 8-10 timer. 


Dag 1: 
Efter de 8-10 timers trækken i saltlage, så skal stegen knides ind i rubben.
Alle ingredienserne til rubben blander du godt sammen i en skål.
Tag stegen op af saltlagen og dyp den helt tør for vand!
Når stegen er tør, så er det lettest og gøre husholdningsfilm klar på køkkenbordet.
Når stegen skal gnides ind, så er det smartest at bruge et par engangshandsker, da paprikaen farver meget! ;) Kom alt det rub på som overhovedet muligt, ind i alle kroge og revner. Herefter pakkes stegen godt ind i husholdningsfilm. Heller lidt ekstra film end for lidt :)
Kom stegen på køl aften + natten over.

Dag 2: 

Dag 2 er tilberedningsdagen + spisning. Og nu sker det sjove :) 
Start med at stå tidligt op. Du skal beregne ca 12-14 timer fra start til slut i ovnen. Min steg var færdig efter 12 timer, men dette er forskelligt fra ovn-ovn og fra kødets fibre.
Min steg kom ind kl 5.30.
Men du skal:
Stille stegen ind i en KOLD ovn og stil grader på 110 grader (IKKE varmluft - brug almindelig. Hvis du kun har varmluft vil jeg anbefale 100-105 grader)

Nu kan du roligt gå i seng igen, for nu skal stegen hygge sig i ovnen i +12 timer. Hvis du er nysgerrig, så kan du måle temperaturen engang i mellem :)
Når kernetemperaturen er på 94-96 grader, så er stegen færdig. 


Træk kødet fra hinanden med 2 gafler i det fad du vil servere kødet i. Bland kødet godt rundt, så den hårde skorp med rubben kommer rundt i hele fadet.
Hæld nu ca halvdelen af vinegarsaucen over kødet (gem resten og server det sammen med kødet, så kan de spisende selv komme mere på, hvis det lyster)


Server kødet sammen med lækre, hjemmelavede burgerboller, coleslaw, barbequesauce, vinegarsauce og en iskold budweiser :)
Der vil i et senere indlæg komme opskrifter på: coleslaw, barbequesauce og burgerboller. Men jeg kan anbefale og tjekke Martin's og gastromand opskrift ud, da det er derfra jeg har fundet inspiration på barbequesauce og coleslaw.





Perfekt til sommerens grillfester! :)
Try it! :)

fredag den 24. maj 2013

Citronmarineret fasanbryst med spinat og svampe



Den anden dag var jeg hjemme hos mine forældre på gården - mest af alt for bare at koble helt af, der er så skøn en ro hos dem. Især nu hvor vejret bliver bedre, så er det skønt at komme hjem, sidde på terassen og nyde roen. Så kan jeg virkelig mærke, at jeg mangler min egen terasse - eller bare altan for den sags skyld! Men nej, jeg har ingen af delene, desværre.
Men nu til sagens kerne ;)
Aftensmad skulle vi have og det blev fasan som var hovedaktør. Min far er en ivrig jæger, så vildt har altid været en stor del af menuen hos dem. Fasan er nu ikke mit yndlingsvildt, langt fra, men heldigvis bliver jeg mere og mere positiv overrasket. Hvis fasan bliver tilberedt for længe, så bliver det ufattelig tørt! Men når det er tilberedt rigtigt, så smager det rigtig dejligt :) 
Opskriften er fra et jagtblad, men hvilket ved jeg ikke, da det var klippet ud af bladet. 

Citronmarineret fasanbryst med spinat og svampe

4 pers

  • 4 fasanbryststykker fra 2 store fasaner
  • 2 citroner
  • 2 dl olivenolie
  • 500 g blandet svampe (jjeg brugte; brune champignon, portobello og østershatte)
  • 250 g frosset spinat
  • Lidt smør
  • Salt og peber

Tilbehør: Nye danske kartofler med brunet smør

Klargøring hvis du har 2 hele fasaner:
Pluk brystet på fasanerne og skær brystfileterne af, så de er uden ben. Det øverste stykke af vingebenet kan eventuelt blive på.
Der bliver to flotte bryststykker af hver fugl, hvis man er påpasselig med at få alt kødet med, så der ikke sidder mere på brystbenet.
Skindet på resten af fuglen krænges derefter til side, så lårerne kan brækkes bagover og skæres af.
Lårerne kan braiseres i en gryde for sig selv og anvendes f.eks som lidt ekstra kød til retten eller til et senere tidspunkt. Kassér resten af fasanen. 

Nu til opskriften: 

Rengør svampene, og skær dem i passende stykker, hvis det er store svampe.
Tø den frosne spinat og vrid spinaten for væske.
Læg fasanbrystsstykkerne i en skål, så de er klar.
Skyl citronerne og riv den gule skal fint med et rivejern. Kom den revne citronskal i en skål. Klem saften fra 1/2 citron ned i skålen. 
Bland den gule, revne skal med citronsaften og olien samt lidt salt og peber. Hæld det over fasanbryststykkerne, og lad dem marinere i køleskabet i ca. en time.
forvarm ovnen til 160 grader.
Kom kødet og marinaden i en stegegryde og steg kødet i ca. 10-15 min(Maks!).
Imens steges svampene gyldne i lidt smør. De sidste minutter tilsættes spinatbladene, som steges med et par minutter. Krydr svampe- og spinatblandingen med salt og peber. 

Servering:
Servér det på varme tallerkner, hvor kødet lægges på bund af spinat og svampe.
Server fasanen med kogte, nye kartofler der er vendt i brunet smør. 





 Det var virkelig en vellykket ret, hvor svampene spillede rigtig godt til fasanerne. Svampe passer generelt rigtig godt til vildt, da de har en dyb, lidt jordagtig smag. Jeg vil gerne have haft Shiitake svampe, da de har en lidt kødfyldt smag, men dem supermarkedet havde var ikke alt for pæne.
Og så helt ærligt? Bliver maden ikke bare bedre med nye, kartofler? :) I think so! 



torsdag den 23. maj 2013

Konkurrence - Osuma.dk

Sponsoreret indlæg.
DELTAG HER

Kunne du tænke dig at vinde 1 års forbrug af dagligvarer?
Så skal du blive hængende ved, for nu har du nemlig chancen!

Osuma afholder nemlig en konkurrence på facebook, hvor du har mulighed for at vinde 1 års forbrug af dagligvarer. Konkurrencen gælder indtil d. 1 juni, så du kan lige nå det! :)
Du kan deltage i konkurrencen på dette link - og så skal du blot "Synes godt om" Osuma's facebookside og svare på 1 spørgsmål, så er du med i lodtrækningen :) 

Hvad er Osuma? 

Osuma er et online supermarked, hvor du kan bestille dine dagligvarer døgnet rundt. Leveringen koster blot 29 kr, samt kan du selv vælge et tidsrum til leveringen. Fx mellem kl. 12-16. Derud vil du modtage en SMS op til 1 time før leveringen, så du ved ca. hvornår leveringen vil være.
Varerne bliver pakket hos Dagligbrugsen eller Kvickly på leveringsdagen, så varerne har ikke stået natten over og været klar til afhentning. Varerne vil desuden blive transporteret i køle-frysebiler, så varerne har den rette temperatur under transporten. 

Så hvis hverdagen er presset eller du er en af dem, som finder det at handle en byrde, så er Osuma måske vejen frem for dig?
Tjek supermarkedet ud lige her og bliv fristet af det store udvalg af både almindelig dagligvarer og økologi. 


onsdag den 22. maj 2013

Smoothie m. soyamælk, jordbær & blåbær




Igår aftes var jeg et smut i biograf med den skønne kusine, hvor vi fik set The Great Gatsby. Det var heldigvis et bedre møde end da jeg skulle læse bogen for nogle år siden i gymnasiet. Filmen havde så mange flotte effekter og scener, men det var en speciel film, men igen, det er bogen også. 
Så her til morgen nyder jeg, at jeg har kunne sove lidt længere end vanligt. For vækkeuret var stillet til kl 6, så jeg kunne komme ned at træne tidligt. Men da jeg hørte regnen sile ned, så ombestemte jeg mig hurtigt igen :)
Så nu et par timer senere går den ikke længere. Ud i regnen og afsted.
Heldigvis så ved jeg at der venter den her lækre sag, når jeg kommer hjem :)
Jeg har købt lidt soyamælk med vaniljesmag, som gør sig utrolig godt i smoothies. Soyamælk er sødere end almindelig mælk, så der skal ikke bruges noget til at søde smoothien med og undertoner af vanilje gør det sidste :) 





Opskriften er til 1 stor smoothie

Smoothie m. soya, jordbær & blåbær


  • 2,5 dl soyamælk med vanilje
  • 1 lille frossen banan, i små stykker
  • 1 dl frosne blåbær
  • 5 frosne jordbær


Kom det hele i en blender og blend til smoothie er helt fri for klumper.
Hæl op i et stort glas (til ca 3,5 dl) og nyd den med det samme.
Det er en smoothie som mætter meget, så man kan sagtens nøjes med denne til morgenmad eller som eftermiddagssnack :)






Nu vil jeg ud og trodse regnen og få trænet lidt. Heldigvis venter der en skøn smoothie inden resten af dagens opgaver - så er det jo ingen sag, vel? :)

tirsdag den 21. maj 2013

Madplan uge 21


Endnu en uge er gået i gang og den her uge er bare endnu bedre end den forrige :)
Ugen står nemlig på venindekvalitet og studiedage resten af ugen! :) Skoleskemaet stod kun på gruppe arbejde i dag og fredag, men de 2 timers gruppe arbejde fredag snuppede vi i dag, nu når vi var samlet. Så den her uge bliver dejlig nem skolemæssig :)
Men ellers er det booket godt op af planer. 

Igår stod på de 2 aller dejligste til pulled pork, vin og rabarber trifli - OH MY! Så godt! Og selvom hovedet er lidt træt i dag, så står den i aften på biograf med den bedste kusine. The Great Gatsby står den på :)
Og torsdag står på gæster til middag, så der skal også bikset noget lækkert til ganen sammen :)

Weekenden kommer vist til at stå på familiebesøg, da jeg har valgt ikke at deltage i årets karneval i år. Og jeg håber virkelig at vejret bliver bedre end lovet - ikke sjovt for karnevalsdeltagerne hvis der kommer regn! 

Nå men nu til madplanen, som er en lidt "sådan-cirka" i denne uge. 


  • Mandag: Pulled pork, coleslaw og grove burgerboller + rabarber trifli
  • Tirsdag: Spise ude
  • Onsdag: Salat m. pulled pork og masser af grønt
  • Tordag: Gæster. Menuen bliver stadig arbejdet lidt på.
  • Fredag: Rester fra torsdag
  • Lørdag. Spise ude / ellers salat
  • Søndag: Hvad køleskabet byder på - ellers tomatsuppe.

Menuen fra igår blev fuldstændig fantastisk! Så der vil selvfølgelig komme en opskrift op på både pulled pork, cole slaw, burgerboller og rabarber trifli. Men der går lige et par dage :)
Men bare rolig, det skal nok blive lagt op, så I kan komme i gang med jeres dejlige grillaftener :) 

fredag den 17. maj 2013

Salat med æg, avocado og bacon


I kraft med at temperaturen stiger udenfor, så bliver lækre salater mere attraktive til aftensmaden. Især når sommeren for alvor er her, så er en let og lækker salat nogengange bare det bedste :) 
Den her salat tager 10 min at lave og smager af sommer :) Du kan sagtens tilsætte lidt lækre dampede asparges til den her salat eller blancheret sukkerærter - jeg vil i hvert fald tilsætte grønne asparges næste gang :) 

Til den her salat brugte jeg (til 1 pers)


  • Iceberg salat - så meget du kan spise
  • 2 æg
  • 30 g bacon i tern/strimler
  • 1 avocado
  • Lidt olivenolie og lidt kværnet salt
Kog æggene i 6 min, så de er smilende. Lad dem køle lidt af.
Mens æggene koges steges bacon, hvorefter de lægges på køkkenrulle, så fedtet bliver suget op. 
Snit salaten og skær avocadoen ud i skiver. 
Når du er klar til servering, så kan der drysses lidt olivenolie over salaten, der lægges de smilende æg, avocado og bacon ovenpå og der gives et lille drys med lidt kværnet salt, hvis man gerne vil have lidt salt over sine æg. 







torsdag den 16. maj 2013

Amo surdejsbrød - Test


Sponsoreret indlæg





Så er der en ny brødblanding hos Amo.
Jeg blev for et stykke tid siden kontaktet om muligheden for at afprøve Amo's nye brødblanding, nemlig surdejsbrød. Dette takkede jeg straks ja til, da både surdej er meget inde lige for tiden og også for at se, om de her brød blandinger egentlig kan betale sig. Resultatet af det kommer senere :) 
I pakken var der 2 stk brødblandinger samt forskellige krydderier, lidt mandler og havregryn, som kan give brødet et lille pift. Jeg valgte at lave den første brødblanding helt naturel, så jeg kunne smage hvordan brødet bliver uden ekstra tilsætninger :) 
Brødet blev spist til familie brunch og det blev modtaget med "mmmmh". 






Min vurdering: 
Amo skriver, at det her er et brød som alle kan lave, samt at det ikke tager mere end 2 timer fra start til der er et nybagt brød på bordet. Det vil jeg give dem ret i! Brødene er utrolig lette at lave. Vejledningen er let forståelig, der er mulighed for at koldhæve det natten over og der er instruks på pakken, hvad man skal gøre, hvis man vil bage det i bagemaskine. 
Brødet hæver flot op og får en lækker skorpe. Dog når jeg bager brød, så har jeg altid en bradepande i bunden, jeg kommer lidt vand i bunden samtidig med at brødet kommer ind. På denne måde kan du bage det med lidt damp effekt :)
Brødet har en god smag, hvor man kan fornemme en smag af surdejsbrød. Derud over er jeg fan af, at der er fuldkornsmel og maltmel i. Og heldigvis kan man ikke smage at der er 50 g gær i til 2 stk brød. Dette synes jeg lød af meget og frygtede at brødet kun vil smage af gær - dette var heldigvis ikke tilfældet. Holdbarheden på brødet er også bedre end jeg forventede. På 2. + 3. dagen var det ikke tørt og på 4. dagen blev det lunet lidt i ovnen, så var det som nyt igen :) 

Af undringer har jeg dog et par ting. Jeg synes, at det er en utrolig stor mængde gær der skal i, når man tænker på, at der er hvedekimsurdej i samt amylase (som er med til at brødet hæver). Men som sagt, så smagte gæren ikke igennem, heldigvis. 
Og så står der på pakken, at brødblandingen kan indeholde æg og mælk. Hvor det skulle komme fra undre mig. 

Vurdering alt i alt: 

Til travle familier vil jeg helt klart anbefale den her brødblanding. Personligt vil jeg helst selv lave mit eget brød, men jeg kan helt klart se fidusen i brødblandinger, hvis man er en meget travl familie eller hvis man lige er flyttet hjemmefra og gerne vil imponere med hjemmebagt brød ;)
Brødet har en god smag, hvor der er lidt syrlighed i brødet også. Derud over synes jeg at brødet passer til mange retter. Om det er brunch, madpakkeboller, suppebrød, til grillen ect.

Jeg giver Amo's nye brødblandning 4 ud af 5 stjerner. 










tirsdag den 14. maj 2013

Karamelliseret limetærte


Så er Fru. syrlig på banen :) 
Jeg fik lejlighed til bage sidst jeg var sammen med et par veninder. Normalt vælger jeg noget hvor chokolade indgår, men denne gang skulle der ske lidt anderledes. Og så vandt den her tærte pladsen. Den er syrlig, cremen og dejlig frisk. Og så ligger den ikke så tungt, som en dessert tærte ellers godt kan gøre. Dog var den altså lidt blød i det, så mit forsøg på at skære et stykke gik ikke så godt. Så derfor må I nøjes med at se kagen sådan her :)  Inspiration kommer fra Gringo's kogebog om tærter+kager, men jeg lavede ekstra fyld, da jeg synes det virkede lige lidt nok. Min portion passede rigtig godt til en semi-stor tærteform. 





Karamelliseret limetærte

1 tærte - ca 8-10 stk


Du skal bruge:


  • 1 tærteform
  • 1 portion linsedej
  • 1 portion limecreme
  • Gasbrænder

Først skal linsedejen laves:

Linsedej 1 portion:


  • 250 g hvedemel
  • 100 g smør – stuetemp
  • 100 g sigtet flormelis
  • Fintrevet skal af 1 citron
  • ½ æg – letpisket
  • 1 æggeblomme


Brug gerne en røremaskine til at lave dejen med.
Skær smørret i mindre klumper og ælt mel, smør, flormelis og citronskal sammen, til blandingen ligner sand. Tilsæt æg og æggeblomme og ælt dejen et øjeblik mere, så den har sat sig og er glat og smidig. Saml dejen helt i hænderne og pak den ind i husholdningsfilm og lad den hvile køligt i 30 min.

Smør tærteformen med blødt smør og drys den med mel. Ryst det overskydende mel fra. Tag den afkølet linsedej og rul den ud på et meldrysset bord. Den skal være ca 3-4 mm i tykkelse. Læg dejen forsigtigt hen over tærtedejen og skær dejen til. Stil den på køl i 30 min. Varm ovnen op til 175 grader varmluft. Læg sølvpapir/bagepapir i tærteformen oven på dejen og fyld herefter nogle tørrede bønner i formen. Bag tærtebunden i ca 10 min. Fjern bønnerne og papiret og bag tærten igen i 3-4 min. Afkøl bunden i formen.

Og nu til limecremen:

Limecreme 1 portion til 1 stor tærteform

  • 1,5 dl piskefløde
  • 4 æg (+ evt den resterende halve fra tærtedejen)
  • 180 g sukker
  • Saft + skal af 4-5 lime (kommer an på hvor syrlig man vil have cremen)
  • Flormelis til pynt + gasbrænder


Kom alle ingredienserne til cremen i en tykbundet gryde. Varm det hele forsigtigt op under piskning, til massen er tyk. Undgå at koge massen!
Fordel limecremen på den bagte tærtebund og sæt tærten i køleskabet i 2-3 timer eller til cremen er helt kold og har sat sig.
Når tærten skal serveres sigtes der et fint lag flormelis (du kan også bruge alm. Sukker) over cremen. Karameliser den med en gasbrænder. Server kagen som den er eller med en lille klat flødeskum til.






En god desserttærte til at pifte dessertbordet op med sin syrlighed :) 


mandag den 13. maj 2013

Madplan uge 20



Ugen er startet perfekt. Der har nemlig været studiedag, hvor der blev tid til at spise brunch med 2 skønne piger, efterfulgt af kaffe og lidt butikskiggeri. Brunchen blev indtaget på Café Ministeriet og var upåklageligt, men min favoritbrunch er nu stadig Café Stygge's eller Ulla T :) I kan se billeder af brunchen på Instagram ( Annforfann)  :) 
Resten af ugen kommer til at stå på et par lange dage i skole og ingen arbejde indtil videre, så mon ikke der bliver tid til andet end skole i denne uge :) 
I dag blev der tid til at skrive madplan og få handlet ind, så jeg ikke skal gøre det i morgen kl. sent, når jeg endelig er kommet hjem fra studie. 

  • Mandag: Vegetar chili m. creme fraiche & avocado
  • Tirsdag: Salat m. grillede peberfrugter, perlespelt, gedeost & persille
  • Onsdag: Fisk i fad med spinat, champignon og tomat
  • Torsdag: Rester fra onsdag.
  • Fredag: Kylling & bønnefritter m. parmesanost
  • Lørdag: Spise ude?
  • Søndag: Rester/rugbrød/salat




søndag den 12. maj 2013

Torsdagens brunch i billeder - Tema: Vildt



ADVARSEL - Foodspam cooming right up!
I torsdags var jeg til en lækker brunch hjemme på gården sammen med lidt familie. Brunchen bestod af ikke-traditionelt brunch mad, men det smagte helt fortræffeligt! Hjemme hos mine forældre har vi altid fået meget vildt, så derfor var vildt også et af temaerne for brunchen :)
Retterne var:
  • Røget fasan
  • Rådyr mørbrad
  • Andebryst
  • Krydret minifrikadeller
  • Fyldte tomater med rejer
  • Bagt æg med serranoskinke og spinat
  • Osteboller
  • 2 nye smør variationer fra Arla
  • Mini majs og sukkerærter
  • Brød fra Amo's nye brødblanding
  • Rabarbertærte m. hjemmelavet vanijleis

Drikkevarer bød på champagne m. appelsinjuice, lækker kaffe og koldt vand.

Vi gik ikke sultne fra bordet!
jeg vil nu lade billederne tale for sig selv - kan I have en dejlig søndag :)
























torsdag den 9. maj 2013

Cookies med mandler, hvid & mørk chokolade


Godmorgen derude :)
Første dag i min miniferie skal bruges på dejlig familie. Min mor har nemlig inviteret til brunch kl 10.30, hvor de søde bedstere kommer og muligvis min bror+svigerinde. Jeg er slet ikke i tvivl om, at man skal dukke op med MEGET tom mave, for jeg har nemlig fået menu af vide. UMMMHHH siger jeg! I kan lige holde øje med Instagram (Annforfann) senere på dagen, og mon ikke der kommer et par billeder på på bloggen også :)
Jeg har også fået lov til at dukke op med et lækkert brød, som er lavet af en ny Amo-brødblanding, som jeg har været så heldig at teste. Der kommer selvfølgelig en opfølgning på dette smækre brød :) I kan se billeder af det på Insta :)

Men nu til de skønne cookies. De blev bagt til min venindes drengs barnedåb. Charlotte lød til at være mere end tilfreds, så de faldt i god jord :)

Cookies med mandler, hvid & mørk chokolade

ca 36 stk


  • 300 g mel
  • 250 g blødt smør
  • 125 g sukker
  • 125 g brun farin
  • 100 g hakkede mandler
  • 75 g hakkede hvid chokolade
  • 75 g hakkede mørk chokolade
  • 2 sammenpisket æg
  • 1 tsk natron
  • ¼ tsk salt


Rør smør, sukker og farin let og luftig. Tilsæt herefter æggene, lidt ad gangen for at det bliver rørt ordenlig ind. 
Bland mel, natron og salt og rør dette ind i dejen.
Tilsæt de hakkede nødder og chokolade og rør dem godt ind i dejen.
Gør bagepladerne klar med bagepapir og sæt ½ spsk dej pr cookie på pladen.
Der skal være mellemrum mellem hver dejklump, da dejen flyder en del ud. Beregn ca 9 cookies pr. plade.
Bag dem i ca 10 min i en forvarmet ovn på 170° C. De skal være dejlig gyldne i kanten. Lad dem afkøle lidt på bagepladen til de har sat sig lidt. Afkøl dem helt færdig på en bagerist.
Opbevar dem i en lufttæt dåse.