lørdag den 1. september 2012

Ugens Brød: Ale & honey bread


Der bliver holdt yndigt af min veninde Anne :)
Synes det ser så fint ud, når brødet bliver holdt sådan, så det er med og benytte sig af det, når chancen byder sig ;) 


Dette Ale & honey brød er helt fantastisk. Det er fyldt af smag, saft og kraft og så rent æstetisk, ser det meget smukt ud når man skærer det i skiver. Man kan i den grad sige, at maskulint møder feminint i dette brød!

Jeg serverede det til en brunch for laaaaaang tid siden, men derfor skal I ikke snydes for bassen her.
Opskriften har jeg fra Rikke Gryberg's bog "Byens bedste brød og kager", som jeg er utrolig glad for, den er spækket med lækre opskrifter og flotte billeder - jeg har faktisk lyst til og lave alle opskrifter deri og det er ikke ofte :) 

Jeg tilsætte lidt maltsirup, da jeg synes det giver en lækker smag i brød og giver en lidt mere gylden farve. Så jeg skriver opskriften, som jeg lavede den. 


Ale & honey bread - 1 stort brød/2 små brød


*Tager 2 dage at lave.

  • 2 dl vand
  • 1,5 dl Ale - jeg brugte New Castle Ale
  • 2 spsk honning
  • 2 spsk maltsirup
  • 12 g gær
  • 1 spsk groft salt
  • 450 g italiensk hvedemel (tipo 00)
  • 50 g rugmel - opskriften i bogen siger rugsigtemel, men det havde jeg ikke.
  • 100 g groft hakket hasselnøddekerner
  • Mel eller olie til at drysse i skålen


Dag 1: 
Rør vand, ål, honning, maltsirup, gær og salt sammen i en skål. Kom hvedemel og rugmel i, tilsæt hasselnøddekernerne, og ælt dejen godt sammen. Gerne i 12 min på røremaskine.
Lad dejen hvile i køleskabet med et fugtigt klæde over i en skål med mel/olie i bunden til næste dag. I stedet for et fugtigt klæde, så brugte jeg mit låg til min 3 L Margrethe skål. 

Dag 2:
For forsigtigt dejen til et brød uden at slå al luften ud af den. Sæt det på en bageplade med bagepapir, drys lidt rugmel/hvedemel på toppen og lad det efterhæve i ca 2 timer.

Forvarm ovnen til 225 grader med en bageplade i bunden af ovnen. Sæt brødet ind i ovnen. Hæld 1 dl vand i bradepanden og sluk ovnen i 5 min.
Tænd den igen på 200 grader og bag brødet i ca 30 min (25 min for 2 små brød). Når brødet er færdigt, skal det være sprødt og mørkt. Du kan banke brødet i bunden. Det skal lyde hult, hvis det er færdigt. 

* Du kan godt bage brødet den samme dag. Du da i stedet 25 g gær og lad dejen hæve i 2 timer i stedet for natten over. Derefter hælder du forsigtigt brødet ud på bagepapir og laver det hæve igen i 2 timer. 










Brødet er meget lækkert til brunch bordet, hvor der indgår oste og lidt stærke pålæg.
Prøv også at riste brødet, som bliver helt fantastisk med lidt smør på. YUM! 




Ingen kommentarer: