lørdag den 31. marts 2012

MIT MØDE MED L.O.C!

Igår var jeg til den længe ventede og spændte koncert med L.O.C. Jeg var afsted med min kære veninde, som har et brændende hjerte for L.O.C ligesom jeg :)
Hele dagen gik med og være spændte og vi følte os igen som 15 årige piger, som  bare er alt for "over the top", men ham Mr. Liam O'Conner, han har altså en effekt på os :)

Koncerten var FANTASTISK!
Niklas varmede op og gjorde det ok, vi var nok egentlig bare lidt utålmodige, for vi kunne næsten ikke vente med og se Liam!
Og så dukkede han op og gjorde det så skide godt!! Og han havde taget den geniale USO med - ikke dårligt, ikke dårligt! :)

Og at vi så møder Liam i gaden!! Og får taget billede!! Og sludre med ham og hans ven Rasmus, som var det helt naturligt, det var for vildt! :)
Så nu et billedespam - vi starter med billedet af os og Liam (det var sent og vi var godt bedugget, så lige se med milde øjne på billedet ;) )







Maria's mobil med Liam's autograf! :)

Igår var uden tvivl en af de oplevelser som jeg vil minde tilbage til i lang tid, det var bare så god en aften! :)
Og så er det altså bare så dejligt, at sådan som Liam virker til og være på tv eller scenen, naturlig, sjov og frisk - at han også er det i virkeligheden! Altså helt ærlig, hvem pokker gider og stå og sludre klokken lort, mens man forsøger at komme ind på Saltlageret..
Stakkels Liam, han kom nok aldrig derind for alle de piger, som vil have et billede :P


Dagen i dag står på cola, jordbær og Private Practice - har nemlig FRIWEEKEND for første gang i nu 9 uger :)

onsdag den 28. marts 2012

Lovefilm - testkanin..


Jeg er blevet valgt gennem buzzador til og "buzze" om LOVEFILM i 2 mdr, hvor jeg skal afprøve deres koncept, spread the word om dem og give anmeldelser om nogle af de film jeg ser.. Ikke dårligt vel? Jeg er lidt af en filmnørd og har ikke tal på alle de film jeg har, men jeg har mange - har snart ikke plads til flere i den store skuffe :)

Jeg blev oprettet mandag aften, fik kigget en masse filmtitler igennem og fik lavet min ønskeliste. Ens ønskeliste er de film som lovefilm sender hjem til en. De sender 2 film af gangen og når man er færdig med og se dem, så sender man den retur (lovefilm betaler) og så sender lovefilm 2 nye film/serier afsted til en - mega smart!
Og servicesen er bare i orden! Mine første 2 film lå klar til mig i dag, onsdag, efter skole i en fin lille pakke. Det er virkelig hurtig levering!
De to første film jeg har valgt er Bridesmaids og Bad Teacher - havde ellers håbet på Klassefesten, men mon ikke den kommer min dør fordi inden de 2 måneder er gået :)

Priserne veklser lidt efter om man kun vil have dvd/blu-ray eller om man vil have spil med også..
Jeg har valgt den med både film og spil og mener den koster 159/179 kr om måneden og så kan man også streame film ned til sit tv eller sin computer - ret smart ikk? :)

Så tjek LOVEFILM hvis du/I også er lidt af nogle filmnørder, som bare synes at det er for dyrt at gå i blockbuster - og de penge + tid du spare, kan du bruge på popcorn, slik eller bage en lille kage eller lækkert knækbrød til filmen ;)


Stay tuned people - I dag har jeg lavet chokolat whoopie pies og igår lavede jeg den (ikke mest billede-flaterende, men derimod) lækreste fiskelasagne :) 

tirsdag den 27. marts 2012

Porre-skinke tærte med et pift!




Den anden dag fik jeg lavet denne lækre tærte i mit lille køkken.. Det skulle gå stærkt så jeg brugte en købt tærtebund, selvom jeg helst vil bruge en hjemmelavet en, men vi er jo alle mennesker :)
Fyldet blev lidt på gefühl, men I får opskiften her.. 

Porre-skinketærte med et pift: 4 pers. 
  • 2 porrer - snittet
  • 1 pakke/200 g skinkestrimler
  • 1 stort løg
  • 3 tynde skiver bacon (rest i køleskabet)
  • 1/2-1 rød chili % kerner - finthakket
  • 1 dl madlavningsfløde (en rest i køleskabet, du kan sagtens bruge mælk)
  • 2 dl mælk
  • 3-4 æg, kommer an på størrelse
  • salt, peber
  • lidt mager ost til og drysse på toppen
Svits bacon og tages af panden. Svits derefter løg, porrer og chili og tilsæt skinke + bacon samt 1 dl madlavningsfløde. krydres efter behov.
Dæk en tærteform med tærtedejen og hæld fyldet i. "Pak" dej kanten ind mod tærten, så bliver der ikke spild af dejen.
Æggene og mælken piskes kort sammen og hældes over fyldet hvorefter der drysses med lidt ost..
Bages ved en forvarmet ovn på 175 grader i ca 20-25 min.. 

Serveres gerne med en grøn salat eller en tomat salat dertil :) 

mandag den 26. marts 2012

Et sidste farvel efter 14 dejlige år..






Igår kom dagen hvor jeg skulle sige farvel til den dejligste hund, der har været i familien.. Igennem næsten 14 år har han været vores og det er en underlig fornemmelse jeg har i maven, at jeg ved, at næste gang jeg kommer hjem på besøg, så ligger han ikke i sin kurv og kigger glad op når man kommer..
I dag bliver han ført til himlen og jeg fik nusset øre og kysset kind for sidste gang igår - ville ønske jeg kunne gøre ham 2 år igen, men må i stedet nyde, at vi fik den bedste hund fra hans kuld og har gået igennem 13 år og 8 mdr sammen.. 

I dag sender jeg de varmeste tanker til min far, som uden tvivl har det sværeste af os alle! Jeg håber de får en skøn køretur og gåtur ud til søen, hvor Gordon skal nyde forårs solen og den friske luft for sidste gang.. 
Sov godt, Gordon <3 

lørdag den 24. marts 2012

LA VIE EN ROSE




Så er lørdagen snart ovre for mit vedkommen og den har været hårdt..
Igår stod den nemlig på pizza og rødvin i selvskab med dejlige mennesker, og hurtigt blev klokken tid til jeg skulle med toget, men der havde rødvinen ramt mig - ups :)
Og mens de andre festede videre tog jeg toget hjem og cyklede i frisk, klar natte luft, da jeg igen, igen, har arbejdsweekend - jep 8. weekend i træk nu.. (jeg er for dårlig til og holde fri!) Men næste weekend står på Mr. Liam O'conner, veninde, øl og FRI :)
Jeg har ingen kulinariske billeder eller fortællinger til jer i dag, da jeg nemlig har spist rester af tærten + tomatsalat, mens jeg har set Twillight Breaking Down part I - og så lige en portion jordbær med smeltet mørk chokolade med lidt Johan Bülow lakridspulver i :)

Har I haft en god lørdag?? 

fredag den 23. marts 2012

Onsdagens outfit + Sydbank event..

 



Min nye kjole fra H&M kom i brug i onsdags :)




I onsdags var jeg til det årlige aktionærmøde med min bank Sydbank. Eventet blev holdt i Biocity, aalborg hvor Sydbank stod klar med lækker sandwich fra FANDANKO fra en lækker restaurant og take away i Aalborg, og de serverede vand og rødvin til de tørste ganer :) 
Derefter var vi blevet inviteret ind og se En kongelig Affære, som ikke skuffede - tværtimod! Filmen er spækket med talentfulde skuespiller, som virkelig gør det godt! Især Mikkel Boe Følsgaard, Alicia Vikander og Mads Mikkelsen spillede eminent som henholdsvis Kong Christian d. 7, Dronning Caroline Mathilde og Johan struense. Og personlig er jeg hel vild med Cyron Melville, men det er nu fordi jeg synes han ser så sød ud ;) 
Inden filmen gik i gang holdte formanden tale, en tale om hvordan det er gået for Sydbank, nu når der er krise. Selvom der har været krise i lang tid, så klare Sydbank det stadig flot! Og ud af en undersøgelse, med 90 af de største banker i Europa, som handler om hvem der står stærkest og klare sig bedst, der kom Sydbank på en 3. plads! Ikke dårligt ud af 90 banker! 

Jeg kan virkelig kun anbefale Sydbank til alle der overvejer og skifte bank eller gerne vil vide mere om, hvad de kan gøre for dig (som også er deres keyword).
For mit vedkommende er jeg utrolig glad for dem. Nu er det ikke fordi jeg vil tale om min økonomi og min bankrådgiver her, men der har altid været tillid og troværdighed mellem os. Da jeg kom som 19 årig og fortalte om min drøm i Afrika, om at jeg ville være frivillig i 6 mdr, uden løn og kun med udgifter, så kunne det lade sig gøre, selvom jeg ikke havde alle pengene på forhånd - godt nok havde jeg en back-up i mine forældre, men jeg fik alligevel lavet en aftale med min bankrådgiver og havde en tæt kontakt med hende under mit ophold - der var ingen problemer overhovedet.. Heller ikke nu hvor jeg er flyttet hjemmefra, står ene i en lejlighed og vil gøre alt jeg kan for og beholde min bil - så får jeg råd og vejledning til hvordan jeg gør dette bedst.
Jeg ved godt, at det er det en bankrådgiver skal, men det betyder bare utrolig meget, når man har en god fornemmelse når man snakker/ringer sammen!
Og så er min veninde og hendes kæreste også flyttet over til Sydbank og de har kun været glade for det.. 

Lige et lille indlæg om noget, som ligger langt væk fra mad, men økonomi er jo en del af os alle, og hvis det bare har fået én af jer, som ikke er 100 % tilfredse hos jeres bank til og tænke på Sydbank, så kan jeg kun anbefale det..
Og vil godt lige sige, at dette indlæg er ikke sponseret, det er blot min interesse for emnet :) 

Sydbank

torsdag den 22. marts 2012

Koteletter i fad med brune ris og masser grønt..

Koteletter i fad er en rigtig nem og lækker hverdagsret, som desværre bliver undervurderet til tider, men ikke her - jeg er kæmpe fan! :)
Man kan komme alverdens grønsager sammen med koteletterne, hvilket gør denne ret til en perfekt Stop Spild af Mad.. Hvilket vi skal have ind i alle hjem, så vi ikke spilder flere tons mad om året.. 

Jeg fik en kommentar fra en veninde den anden dag, at der var ikke mange sunde ting på min blog for tiden. Det kan jeg kun give hende ret i! For min blog bærer præg af at jeg har gæster til kaffe og kage hele tiden, så nu får I en af hverdagsretter af se, som jeg laver dem her hjemme :)

Masser af lækre grønsager!:)




Koteletter i fad er ikke verdens kønneste ret, men det smager altså ret så godt :)
Lige nu har jeg en skinke-porre tærte i ovnen, så den får I selvfølgelig også opskriften på :)
Og så har jeg et outfit til jer fra igår, hvor jeg var til det årlige aktionærarrangement i min bank :) 

onsdag den 21. marts 2012

Skinkepakke - perfekte til madpakken..

Inden bagning :)
Madpakker kan være en svær nød og knække, ofte så laver man altid det samme.. En bolle eller en skrive rugbrød, men de her skinkepakker er dejlig forfriskende til den triste rugbrød..
Dejen jeg har brugt er fra min trofaste følgesvend Amo, som en masse andre er jeg virkelig glad for disse bøger.. 

Opskriften på dej og fyld kommer her; (jeg udskiftede noget af det hvide mel ud med lækker grov mel)

Dej - til ca 25-30 pakker/boller/pølsehorn

  • 500 g mel (jeg brugte 200 g evolo rugmel fra AMO og ca 250-300 g alm mel)
  • 75 g bagemargarine
  • 50 g gær
  • 1 æg
  • ca 2 1/2 dl mælk
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk salt
Mælken lunes til "lillefinger-varmt" og gæren røres i, hvorefter den smeltede og afkølet margarine og ægget kommes i. Mel, sukker og salt tilføjes og dejen æltes til den er glat og ensartet.
Del dejen i 3 lige store kugler og lad dem hvile i et par min (her kan du passende rører skinkefyldet sammen). 
Rul dejkuglen ud til en cirkel/firkant, det kommer an på hvordan du bedst kan forme pakkerne. Læg 1 spsk fyld i midten og fold kanterne. Lad pakkerne efterhæve i ca 20 min, hvorefter de pensles med et æg og bages ved ca 200-180 grader i 10 min :) 

Skinkefyld:
  • 1 pk skinkestrimler (ca 200 g)
  • 3 kogte æg, hakket
  • en god håndfuld pakket purløg
  • 200 g light fløde/smøre ost - naturel
  • 3 tsk dijon sennep
  • lidt salt og peber
Skinkestrimlerne hakkes i lidt mindre stykker og alle ingredienserne røres godt sammen og smages til efter behag. Kom ca 1 spsk fyld i hver skinke pakke :)

Klar til og blive rullet ud.. 

Velbekomme :)

Jeg har nu prøvet AMO's nye mel Evolo et par gange og jeg er virkelig blevet glad for denne slags mel. Har bagt knækbrød og nu skinkepakker med det og det giver en dejlig smag. Og så kan jeg rigtig godt li, at indpakningen er så flot! :) 

tirsdag den 20. marts 2012

I aften ..





Tjekker lige hurtigt ind, da jeg er på vej ud af døren.
Skal nemlig en tur over til min bror, som holder madklub med hans kæreste og nogle af deres venner og sørme om jeg ikke blev inviteret :)
Tema er USA og har hørt rygter om, at vi skal have Gumbo Chicken og mississippi mud pie - YUM! :)

Det var alt for mig, jeg må heller komme afsted på cyklen :)

Bloglovin - følg bloggen her :)





Følg mig nu på bloglovin :)
Tilmeld jer ude i højre side 
eller lige HER


 

mandag den 19. marts 2012

Lørdagens - orange in action..



Bedre sent end aldrig - jeg lovede jer dette indlæg igår, men inden jeg havde set mig om efter træning, så skulle jeg afsted på arbejde..
Men her er den så :) Kjolen er fra Dorothy Perkins og den er virkelig skøn og have på.. Og så er farven virkelig flot :) Så det er bestemt ikke sidste gang jeg køber tøj over nettet der, og så giver de 15 % studierabat og der er tit kampagner med gode rabatter :)



Min weekend stod som sagt på arbejde (for 7 weekenden i stræk og skal arbejde næste weekend også - hvornår lærer jeg at slappe af!), og kan godt mærke at jeg er lidt træt i hovedet her til morgen..
Dagen skal bruges til og få læst lektier ugen ud og mon ikke også ham Hr. Støvsuger skal svinges rundt i den lille lejlighed :) Og så en tur i træningscenteret kunne være godt også :) 

Kom I godt igennem weekenden? :) 
Og hvad skal I bruge mandagen på? 


søndag den 18. marts 2012

Søndags morgenmad - Amerikanske pandekager ..




Dette er uden tvivl min favorit hygge morgenmad. Luftige, svampede amerikanske pandekager dog uden bacon og pølser (Det virker bare bizart i min verden), men derimod med søde jordbær og lidt ahornsirup - YUUUUM! :)

Opskriften er så nem og skal ikke hvile i køleskabet - den er bare klar til brug, så snart dejen er rørt :)
Man kan med fordel bruge kun hvedemel eller tage halv hvedemel/grov mel. Man kan også tilføje en banan eller blåbær, næste gang skal jeg have blåbær i :)

Opskriften er til 2 pers: 
  • 2 1/2 dl mælk
  • 150 g mel (gerne både grov og alm)
  • 1 stort æg
  • 1 tsk bagepulver
  • lidt salt
  • 2 tsk sukker
  • lidt becel til stegning
Bland alle ingredienserne sammen undtagen becel. Hæld ca 1/2 dl dej på panden, som flyder lidt ud. Bag pandekagerne et par minutter på hver side.Du kan se, at de skal vendes, når der er små luftbobler på toppen, så er de klar :)
Anret dem i stabler og spis dem med lidt lækkert frugt og lidt ahornsirup, honning, vanillesirup eller noget så syndigt som nutella! ;) 

Hvis du går all in på den amerikanske front, så skal de serveres med en smør klat, bacon, pølser og ahornsirup :)



Jeg tjekker ind senere med et "dagens" fra igår :)
Håber I nyder søndagens morgen - hos mig står den på hyggestrømper, hjemmestrikket tæppe, kaffe og morgen tv :)

lørdag den 17. marts 2012

Lækker middag og hurra til far :)

Jeg er hjemvendt fra mine forældre med maven fuldt af lækker mad.
Vi skulle fejre min fars fødselsdag i onsdags og min mor havde gang i et lille projekt, som var i bedste ånd med Stop Spild af Mad, nemlig bisque med lækker fisk og skaldyr i..
Bisquen er lavet på skaller af jomfruehummere, rejer og skaller fra krabbeklør.. Og mums hvor det smagte! Men lugten under processen var noget helt andet - føj hvor det kan lugte!
Hovedretten var Canard a la orange og en lækker salat med feldsalat, marineret blommer og feta - yum yum.. Behøver jeg og sige at jeg ikke kunne spise dessert - men det fik jeg med hjem, det var nemlig frisk og lækkert frugt, så min morgenmad i morgen bliver SÅ godt :)

Men nu til billeder af maden :)





Det var en rigtig hyggelig aften i familien tegn og outfittet får I i morgen, hvor jeg havde den nye, orange kjole fra Dorothy Perkins in action - og jeg er allerede SÅ forelsket i den :)
Håber I nyder weekenden på fulde drag :)

Hummingbird's citronbarer..



Disse syrlige barer blev det "friske" imput da jeg havde piger til kaf' & kage..
Opskriften er fra den fantastiske Humminbird bakery cookbook og den bugner af lækre opskrifter..
Jeg fik desværre ikke taget flere billede af den, men barerne bliver pyntet med flormelis, når de er blevet skåret ud :)

Citronbarer - ca 12 store stykker..

Citron-masse:
  • 200 g sukker
  • 3 æg
  • 1 dl friskpresset citronsaft
  • 3 tsk revet citronskal
Bund:
  • 300 g hvedemel
  • 75 g flormelis
  • et nip salt
  • 225 g smør
  • 2 tsk revet citronskal
Forvarm ovnen til ca 170 grader og beklæd en bageform på ca 30x25 cm.

Til bunden:
Kom mel, sukker, salt, smør og citronskal sammen og pisk med håndmixer eller røremaskine til blandingen ligner brødkrummer. Pres dejen sammen med hænderne og pres dejen derefter ned i bunden af den bageformen. Bag bunden i den forvarmede ovn i ca 20 min eller til bunden er let gylden. Lad ovnen være tændt når bunden er kommet ud af ovnen og lad bunden hvile lidt. 

Citron masse:
Pisk med håndkraft sukker, æg og citron saft+skal til det er godt blandet.Hæld massen over den bagte bund og sæt den tilbage i ovnen og bag det hele i 20 min eller til kanterne er blevet gyldne og fyldet er stivnet.
Lad kagen afkøle helt og dæk det derefter til og sættes i køleskabet i ca 4 timer, men gerne natten over.

Pyntes med flormelis lige inden servering.. 

Bon appetit

Man kan lige ane barerne på kagefadet sammen med chokolade muffins m. pebermynte frosting :)

torsdag den 15. marts 2012

Traditional chocolat chip cookies..


Som er lækre med et iskoldt glas mælk.. 

Opskriften kommer fra Hummingbird Bakery cookbook og er virkelig lækker! Jeg vil i hvert fald med glæde vende tilbage til disse basser, for de er lige som en cookie skal være. 

Chocolat chip cookies
24 store cookies.

  • 225 g usaltet smør, stuetemperatur
  • 350 g lyst muscovadosukker (jeg brugte lys rørsukker)
  • 2 æg
  • ½ tsk vanilje ekstrakt
  • 400 g hvedemel
  • ½ tsk salt
  • 2 ½ tsk natron
  • 225 g mørk chokolade, grofthakket
Pisk smør og sukker let og luftigt og tilsæt æggene et af gangen, rør godt og husk og skrab siderne ned, så man får det hele med. Rør derefter vaniljen i ved lav hastighed.
Tilsæt mel, salt og natron og bland det til en jævn dej(den er meget sej til sidst). Fordel den hakkede chokolade i med en ske.
Tril dejen til 24 kugler og placér 6 kugler pr. plade, da de flyder meget ud. Kagerne skal bages i en forvarmet ovn på 170 grader i ca 10 min. De skal begynde og blive gylden i kanterne og så skal de være fladet ud. Kagerne bliver lidt bløde og seje i midten, ligesom en traditionel chocolat chip cookie skal være. :)






onsdag den 14. marts 2012

Working Class Hero ..




Dagens kluns ;)
Det er lang tid siden I har fået et outfit billede, så nu var det vist på tide..
Igår købte jeg denne t-shirt i H&M's herre afdeling. Jeg har kigget på t-shirten længe og igår skulle den altså med hjem. Synes det fungerer rigtig godt med blazer og wedges og så er den med John Lennon, han er jo en ret sej type :)

Senere smutter jeg hjem en tur, da det er min kære fars fødselsdag og dét skal jo fejres lidt :) Og så er det altså dejligt og komme hjem til lidt lækkert mad og så skal jeg lige have vasket lidt tøj :) 

Og der er en opskrift på vej på lækre, lækre chocolat chip cookies :) 

tirsdag den 13. marts 2012

THE WINNER IS! :)

De 7 søde piger som deltog .. 

Krøllet sammen, blandes og vælges.. 

Og vinder blev Sofie! :)
Tillykke Sofie!:)
Jeg sender dig pakken inden ugens løb, min dag i morgen er fuld booket og kan ikke komme forbi et postkontor, så det bliver nok torsdag eller fredag :)

Og tusind tak til jer søde piger som deltog :)