onsdag den 27. april 2011

Water for Elephants..


Endelig blev det offentlig gjort at filmen også kommer til Aalborg, så fluks var jeg og 2 veninder inde og bestille biletter til på mandag, og hvor glæder jeg mig!
Har hørt at bogen skulle være intet mindre end fantastisk, og så med de to skuespiller i hovedrollerne, så kan det vel ikke helt gå galt?
Og hvis det går galt, så er der i det mindste noget eye-candy at kigge på under filmen (læs Robert Pattinson) ;)



Synes det er hårdt at være startet i skole igen, man skal lige ind i rytmen med at nå det hele i hverdagen.. Skole, træning, lektier, hest, veninder og lidt afslapning - puha nogle dage er bare mere travle end andre!

Min skønne Helene er på besøg i nordjylland, hun "forlod" os nordjyde til sjælland, men da hun er her oppe, skal vi ud og spise i morgen med vores veninde, Maria, også.. Nøj hvor bliver det skønt og se hende..

Nå back to school for nurses ;)

tirsdag den 26. april 2011

Straffes..

Det skal jeg love for! Min krop straffer mig, påsken stod på en masse dejlig venindehygge med brunch, kage og italiensk mad og så stod den på påskeæg herhjemme.. Så jeg var igår i fitness og i dag havde jeg bestilt en undervisningstime med træneren dernede, har gået der længe, men synes at jeg trængte til at få piftet min træning op. Så nu sidder jeg med min lille stykke mørke chokolade, ser Hvad bruden ikke ved, læser lektier og har SÅ ømme muskler! Men er sikker på, at min krop stopper med at straffe mig på et tidspunkt ;)

Men så igen, er de her Red Velvet cupcakes ikke det hele værd? ;)

mandag den 25. april 2011

Pavlova m. bær..

Det var hvad jeg blandt andet bød pigerne på den anden dag..
Opskriften er fra Jamie Oliver's kogebog "Jamies kogebog - sådan bliver du en bedre kok", en virkelig god kogebog efter min mening :)

Marengs:
6 æggehvider
300 g sukker
1 nip salt eller lidt citronsaft
og jeg tilsatte citron skal fra 2 citroner.

hviderne piskes stive og sukkeret tilsættes lidt efter lidt samt citronskal. Der skal piskes indtil du kan gnide en lille klat marengs mellem 2 fingre uden at man kan mærke noget sukker, den skal være fuldstændig glat.
Sæt marengsen på en bageplade m. bagepapir, form den evt i små reder, en stor eller små kys.
bages i ca 1 time ved 130-150 grader (kommer an på hvordan ovnen nu er). Marengsen bliver sprød på ydersiden og blød og sej i midten, sådan kan jeg bedst li den.

Til resten af pavlova - skriver som jeg lavede den:
1 stang vanille
4 dl piskefløde
2 spsk flormelis
1 bakke hindbær
1 bakke jordbær
1 bakke blåbær
1 håndfuld mynte
mørk chokolade

fløden piskes med kornen fra vanillien og flormelis til fløden danner bløde toppe. fordeles ud over marengsen og drys bærrene over fløden, riv den mørke chokolade over og pynt til sidst med mynten.
Mums siger jeg bare! :)

inden bagningen, mønsteret er lavet med en ske,
 hvor jeg gav marengsen et lille "gok", så fik de nogle fine små spidser.
Har ikke et billed med myntebladene, men den ser nu stadig lækker ud, ikk?

søndag den 24. april 2011

I Afrika's tegn ..

Torsdag blev dagen hvor Afrika-pigerne endelig skulle se hvor jeg bor, Iris og Lisa-Gry var på besøg, så de kom kørende med Michelle. Maria hentede jeg ved bussen ved 11 tiden, så vi fik lige lidt hyggetid inden de andre piger kom..
Dagen var bare så hyggelig!
De startede hos mig kl halv 2, fik en rundvisning på gården (de havde aldrig set en rigtig gård før) af min far, derefter ind og se huset og så stod den på kaffe og kage :)
Jeg havde bagt en pavlova m. citron skal, flødecreme og bær. Og så havde jeg lavet en portion Red Velvet cupcakes, men jeg synes ikke de blev som de skulle, men gæsterne kunne li dem :)
Derefter tog vi hjem til Maria's lejlighed, derefter videre hjem til hendes mor og stedfar + søskende, hvor hendes lillebror gav en tur på crosseren, han kører DM, så han var vist så stolt over at kører med Maria's veninder, sådan virkede det i hvert fald :)
Og dagen sluttede vi af i Blokhus, hvor vi spiste på en italiensk restaurant, har glemt navnet, men maden var udmærket, noget bedre end andet..

Det er utroligt at det snart er 2 år siden man var afsted, og endnu mere utroligt er, at vi alle stadig er så gode venner, trods vi ser hinanden al for sjældent.. Og det er lige skønt hver gang :)
Vi manglede dog desværre Jeanett + baby og Frederikke, de må komme her ud en anden dag ..
I får lige lidt billedespam over dagen :)

klar til kage og mums hvor det smagte!
Opskrifterne kommer i morgen :)
Pigerne fik set hvordan robotten malker køerne :)
Tror de fik sig noget af et kultur-chok.
Og så forestil jer, hvordan jeg har det i Kbh ;)
Klar til køretur på crosseren og hvor var det skægt!
Fuld fart fremad så tårende trillede ned ..

En fantastisk dag i selvskab med dejlige damer :)
En dag spammer jeg jer om fortællinger fra min rejse..

lørdag den 23. april 2011

Månen og mormors fødselsdag ..

I onsdags da jeg var på vej på arbejde, var månen helt blodrød og lavede en smuk himmel af rød og lyserøde nuancer, mit kamera er desværre ikke af den bedste kvalitet, men synes man kan ane farverne ..

I onsdags blev min kære mormor 76 år, så det skulle fejres om aften med familien. Mormor havde inviteret os på en lokal restaurant/pizza/grill sted.. Maden var overraskende god, mine forventninger var ikke så store, men maden var af udmærket kvalitet og det var lige overfor Mormors lejlighed, så det var dejlig nemt, at komme hjem til hende til kaffe.
Det var skønt at se som hun nød aften og hendes nye ven (som de ældre jo så fint kalder det ;) ) har rejst verden tyndt med hans afdøde kone, så vi har altid så meget at snakke om. Det er utroligt alt det han har oplevet, så nu hiver jeg endnu mere efter at komme ud og rejse, hvis bare man kunne det..

Gaven blev en købmandskurv fyldt med lækkerier og en buket blomster fra haven .


Outfittet til mormors fødselsdag, cardigan og t-shirt
er fra Vero Moda og bukser fra A-Z, kan nemlig have mine lidt store lægge deri, skønt :)
Cardiganen er nok mit ynglings objekt lige pt :)








Så onsdag var en dejlig dag i familien tegn, og hvor er det skønt, når der sker alt for sjældent..

Stygge's brunch ..

Ih så fantastisk travlt jeg har haft det i min ferie, den har været proppet med veninder og arbejde, det er altså ikke tosset! :)

I mandags havde jeg en veninde-date med min gode veninde Charlotte og den blev afholdt herhjemme fra søndag-mandag, så mandag drog vi til Aalborg og fik brunch på Restaurant Stygge Krumpen - og nøj hvor var det lækkert! Og deres kaffe var vildt god, lige hvad jeg trængte til :)

Scramble eggs med laks, hønsesalat, rejsesalat, ost og italiensk pølse, smoothie og græsk yoghurt m. hindbær coulis ..

Efter brunchen tog vi ud for at shoppe lidt, og jeg fik en lækker jakke på tilbud fra Vero Moda, glæder mig til at vise jer den her i forår/sommertiden..
Og så fik vi også paradisis - jeg fik med hyldeblomstsorbet og hvid chokolade, jeg var helt vild med hyldeblomsten og desværre lidt skuffet over den med hvid chokolade, men vejret var så lækkert i mandags i Aalborg, at sorbeten var prikken over i'et :)

Jeg er lidt bagud med at blogge, så nu kommer der forhåblig en del indlæg, da jeg er ved at have lidt luft i min travle ferie :)

tirsdag den 19. april 2011

Blogleg :)

Jeg er blevet tagget til en blogleg af søde Frk B så nu vil jeg lige lege med :)

Spørgsmål 1: Hvorfor startede du med at blogge?
Jeg begyndte at blogge i marst i år, da jeg havde kigget med på sidelinjen i lang tid, og der skete så meget nyt hos mig, at jeg gerne ville dele det med andre og ikke mindst mig selv. Og så finder man jo bare så meget inspiration blandt alle jer andre bloggere  :)

Spørgsmål 2: Hvilken blogger følger du?
Uha jeg følger med mange forskellige, men det er en blanding af hverdagsblogs, madblogs og modeblogs :)

Spørgsmål 3: Favorit make-up mærke?  
Den er svær, jeg har en stor samling af alle mulige mærker fra Nilens Jord, Rimmel, Max factor, E.L.F og dior.
Spørgsmål 4: Favorit tøjmærke? 
Jeg har rigtig meget h&m og Vero Moda tøj, dels fordi jeg synes de laver noget dejligt tøj, men også fordi jeg stadig taber mig, og så er tøjet jo økonomisk :)
Spørgsmål 5: Dit "må ha" make-up produkt? 
Helt klar mascare Dior Show - den er klassisk og god!
Spørgsmål 6: Favoritfarve? 
Det svinger meget synes jeg, men jeg har en svaghed for lilla, rød og guld.
Spørgsmål 7: Parfume? 
Har en bred vifte af parfumer, men én jeg altid køber så snart den er tom er Calvin Klein - Euphoria.
Spørgsmål 8: Favoritfilm?
Moulin Rouge, Notebook, Benchwarmers, P.S I LOVE YOU og en del aktionfilm og og og  .. Jeg elsker at se film i bio eller hjemme :)
Spørgsmål 9: Hvilket land vil du besøge og hvorfor?
Jeg drømmer generelt om hele verden. Jeg har en stor kærlighed for Afrika, men jeg drømmer helt bestemt også om Irland, Frankrig og USA :)
Spørgsmål 10: Hvad glæder du dig mest til i nærmeste fremtid?
Jeg glæder mig rigtig meget til sommerferien i år, håber min økonomi kan klare at jeg for en gangs skyld holder ferie i år - og  så ellers til at få endnu flere dejlige oplevelser med mine skønne veninder :)


Det var den blogleg, den første for mit vedkommende, så håber I har lært mig en lille del bedre at kende, det kunne være jeg skal nuppe en og lave, så I kommer til at kende mig lidt bedre..

Jeg er ikke sikker på, at jeg kan finde ud af at tagge andre, men jeg prøver :)
Bettina og Anne-Sofie - Life, Love and Looks
Maj - Mig og Maj
Lise - Lise på SU

Håber jeg har gjort det rigtigt piger :)

søndag den 17. april 2011

I'm still here..

Undskyld stilheden de sidste dage, men har været total kvæstet oven på eksamen og arbejde, og nu er jeg på vej ud af døren, igen igen.. Min dag i dag bliver travl. Har en aftale med min dejlige veninde Charlotte kl 15 hjemme ved mig til mandag eftermiddag, men igår fik jeg lige en sms om, at de søde piger vi mødte i Afrika er i Aalborg, nice! Så kl 12.30 står den på brunch/frokost på Café Ib rené Cairo - det bliver altså dejligt at se dem igen..

Og og og ....

Min eksamen gik godt !!!
Får svar om 3-4 uger, men jeg er ret sikker på, at jeg er bestået, ellers så har jeg en elendig dømmekraft, og det skulle være noget nyt :)

Kan I have en rigtig dejlig søndag, jeg vender tilbage med en masse at blogge om senere, nok først mandag aften, men jeg har massere at fortælle :)

onsdag den 13. april 2011

Kort fortalt

bliver det i dag ..
Eksamen er i morgen, så vil bruge min energi på at læse på de sidste ting, tage et varmt bad og forberede mig til i morgen, døjer med nervøsitet under eksamener, så skal lige forberede mig :)

Dagen i dag har stået på:
  1. "Læsning med pigerne" - det blev til hurtig læsning, film, sandvich, chokofant-stang og knoppers.
  2. Ridetur med Anne-Sofie, har ikke reddet i 4 år pånær en overlevelsestur på hesteryg i Afrika - det var så skønt at sidde på en hesteryg igen, også selvom jeg bare skridtede, det var lige hvad jeg var klar til..
  3. Min samvittighed skulle indfries hos mine egne heste, så den stod på nusning med børster og gulerødder.
  4. Tærte med kylling, tomat og porrer blev måltidet til aften.
  5. Sidder nu med et smil på læben efter en snak med en klassekammeret - cheering up speak er godt!
  6. Vil nu slutte af her, hoppe i bad, lave en kop kaffe og læse de sidste ting igennem..
I morgen står den store test og skal bruge resten af dagen med hygge med min kusine, så kryds alt hvad der kan krydses i morgen kl 9!!!

Vi ses I dejlige bloggere..

tirsdag den 12. april 2011

Jamen dog..

Efter en meget lang dag med læsning, svømmetur og daglige pligter, tænder jeg computeren, åbner min blog og så ser jeg på Maj's blog at hendes indlæg hedder: Tillykke Anne - og det må jeg lige tjekke ud, regnede bestemt ikke med at det var mig det handlede om, men det var det! :O
Maj du er simpelthen for skøn! Blev så glad for alle dine rosende ord, det var helt overvældende, tusind tak igen! :)

Dagen stod på læsning med pigerne til kl 15, vi var alle godt møre i vores hoveder, så vi sagde tak for i dag..
Jeg kom hjem til en gave, som lå på vores spisebord; Til Anne - stod der.. Jeg vidste straks det var for mine forældre, for de havde sagt, at de ville give mig en ting, men så havde de trukket det i land igen, så det var virkelig overraskende! Men jeg valgte at tage i svømmehalen inden jeg pakkede gaven op, for de har kun åbent fra 15-17, træls med begrænset åbningstid..

Gaven var et gavekort på 1000 kr til alle special butikker i Brønderslev, så er ret sikker på, at de skal gå til en ring og et par bøger jeg har haft et godt øje til :)

Aftensmaden stod på hel kylling i ovnen, hjemmelavet naan-brød og aubergine ved i rasp og stegt på panden - ikke just det sundeste, men det smager bare SÅ godt, og det var lige stemningen for dages mad, noget comfort-food :)
Mors hjemmelavet store naanbrød med feta og penslet med olie+rosmarin.

Den møreste kylling og de lækre auberginer, mmh comfort food i første klasse :)


Lige nu prøver jeg på at tage mig sammen til at få læst på mine svage punkter for eksamen, men det er som om, at min hjerneceller er færdige for i dag, så resten af aftenen står vist bare på tv-kiggeri og blog-kiggeri :)

mandag den 11. april 2011

Minus 51 kg!!

Som jeg har skrevet et par gange, så er jeg i gang med at tabe mig, men det er mere end som bare sådan..
For i dag, denne skønne mandag i april, har jeg tabt 51,2 kg!!!!! Jeg er ovenud lykkelig, havde slet ikke drømt om at denne dag skulle komme, det er jo helt vildt.. :)
Mange drømmer om deres bedste dag i livet, som den dag de møder deres kommende mand, deres bryllup, den dag man bliver mor, bedstemor ect..
Men en af mine største dage er uden tvivl i dag personlig mæssigt, er sikker på at den dag jeg skal giftes bliver ligeså stor, men lige nu er det virkelig det bedste der nogenside er sket og kan ske for mig, ja jeg er bare ovenud lykkelig!
Og at man har kunnet fejre det med rundstykker, studielæsning, løbetur, heste-nusning(det trængte de til de kære pus, de bliver lidt forsømt i denne tid) og snak med min dejlige veninde Charlotte, som jeg oven i købet fik en søndagshygge + mandags brunch aftale med, ikke værst :)
Så min dag har bare været SÅ god, kan godt være at min lykke kan være lige i overkanten, men lige i dag er det tilladt :)

Og så I station 2 i dag? uha jeg synes altså det er skrækkeligt, som nogle motercykelbillister køre, de kan slå gud og hver mand ihjel! Puha, ikke godt! Så tiltråds for at jeg tror det er vildt fedt at køre på en motorcykel, så skal man altså køre ordenligt, uha..

søndag den 10. april 2011

Keeping up with the ..

Kardashians - det får I lige senere :)

I dag stod eftermiddagen på hyggeligt samvær med Anne-Sofie og Maria og de næste 3 dage, står også i selvskab med dem og en masse bøger og huske regler.

I aften inviterede mine forældre min bror og jeg ud og spise, de har deres ynglings pizza/pasta sted i Aalborg, restaurant Kunst og Spaghetti, det er blevet deres "stam-sted", de har et vennepar, hvor de altid er der ude og spise. Det var rigtig hyggeligt, men nøj hvor var vi lidt i restauranten, og så på en søndag?! Ved godt at vejret har været vildt lækkert i dag, så mange har nok gang i grillen, men vi var kun 4 forskellige borde derinde, det er altså ikke meget!
Maden er god, jeg synes personligt at deres pizzaer er bedst, men jeg skulle lige give deres pasta endnu en chance, fik pasta med hvidvinsdampet laks, spinat og hvidvin/fløde sovs. Laksen måtte ikke have blevet dampet mere, da den lige var ved at være tør, spinaten var vildt lækker samt sovsen, men jeg har en hurtig grænse for, hvor meget flødesovs jeg kan klare, så jeg blev hurtig mæt. Min mors pizza var vildt lækker!

Resten af aften stod på Keeping up with the Kardashians - jeg elsker altså den familie, det kan godt være, at de er meget reality-serie præget, men synes de er en skæg familie, og så er det bare perfekt Af-Koblings-Tv, og så er Khloe og Kim altid så flot påklædt, ville ønske jeg havde deres garderobe! waauw..
Har ikke fået taget nogle billeder i dag, så I kan da lige få et, at mine tøj-idoler :)

lørdag den 9. april 2011

Det var den dag..

Lørdagen er gået stærkt synes jeg, kender I det, hvor tiden flyver så stærkt, at man ikke helt kan følge med?
Nå men min "korte" lørdag gik med lidt læsning, vasketøj og en pause, hvor jeg så prinsessen og frøen på tv1000, har en svaghed for Disney film :)
Inden jeg så af det, så var det tiden til at gå i gang med aftensmaden og ordne mine 2 kære heste..
Aftensmaden stod på Coq au van - mums! Har ikke lige en opskrift på det lige her, men I må skrive en kommentar hvis I gerne vil have det.. Det smagte virkelig godt, meget kraftig i smagen, men det er fransk mad jo, og jeg er bestemt en fan af fransk mad! :)



Det ser ikke så appetitlig ud, men det smagte vildt lækkert..






Den anden dag købte jeg min nr 2 lange sommer kjole, jeg er helt pjattet med de lange kjoler, og heldigvis har jeg en højde, som kan bærer det - win win! :)

Grøn, mørke blå og hvide farver, jeg er solgt :)
Kjolen er købt hos Saint trope til 300 kr..

Lige nu er jeg ved at slutte lørdagen af med Evan, den almægtige på tv3, god afslapning :)
I morgen står på læsegruppe hos Anne-Sofie og om aftenen skal jeg ud og spise på Kunst og Spaghetti i Aalborg, kan mærke at i morgen bliver en god dag :)
Godnat kære bloggere :)

Jeg elsker altså blomster - her er mit nyeste køb, pinke callaer i potteplante, nice! :)

Helt i fisk..

Blev vores aftensmad igår, jeg er meget glad for fisk og prøver i hærdigt at overbevise om, at vi skal have mere fisk på bordet end vi normalt har, og mit ønske blev hørt, så igår stod det på koldt fiskefad med pocheret laks, røget laks og tigerrejer. Nybagt flutes, avo, citron, salat, dressing og sydesalt-smør, mums :)


Og så havde jeg sidste skoledag igår, det er altså helt vildt så hurtigt sådan et modul går, på torsdag går det løs i 2 timer. Heldigvis er vi en rigtig god studiegruppe og vi komplimentere hinanden godt i vores arbejdstempo, og at det så er nogle skønne piget at være sammen med, det er jo bare ekstra bonus :)
De næste par dage bliver nok ikke det helt vilde bloggen, da mit fokus kun ligger på den her eksamen, men jeg har et par køb jeg skal have vist jer, bl.a en vild lækker, lang sommerkjole :)

Jeg vender tilbage, når jeg har læse-pause :)

torsdag den 7. april 2011

Tiden flyver afsted

Sidder her med mit julete (er ved at rydde op i te-skuffen) og læser om graviditet, når jeg har læst dette, så har jeg læst al pensum for modul 1, det er helt vildt så stærkt det er gået, og om 1 uge har jeg været til eksamen og kan holde hele 12 dage fri, det bliver jo intet mindre end fabulous! :)
Og nu vi er ved graviditet, så har min skønne veninde, Jeanett, født en smuk lille dreng, ååh hvor jeg glæder mig til at se ham, han kan kun være fantastisk med de forældre han har.. Stort tillykke Jeanett! <3


I dag fik vi fremlagt vores første projekt, der var en del begynder fejl, men fejl bliver man klogere af og ud over de fejl, så var det en god opgave vi havde lavet.. Dejligt at det er ovre!

Jeg tog en tur i svømmehal i dag, nøj hvor var det altså lang tid siden, kan slet ikke huske hvornår jeg sidst var derhenne, men kunne mærke at jeg har fået stærkere arme, for jeg svømmede en del hurtigere end sidst, og så kom nogle gutter fra NIH(nordjyllands idrætshøjskole) forbi, selvom de skulle bruge en del plads at svømme på, som var lidt irriterende, så var de nu meget søde at kigge på - men det havde jeg selvfølgelig sleeeet ikke tid til at se, jeg skulle jo svømme ;) hehe...

Jeg håber ikke I er helt blæst væk i dag og at I har haft en dejlig torsdag :)

ps.
Undskyld det lidt kedelige indlæg og ingen kreativitet eller billeder, men har slet ikke fået taget nogle billeder i dag, og har fået min computer opdateret, så alle mine billeder ligger på en hard disk, some where in this room.. I må få nogle billeder en anden dag :)

onsdag den 6. april 2011

Forbi min vej kom ..

fiskemanden..
Det er altså så dejligt, at en fiskemand fra Hirtshals tager en køre tur rundt, hvor han bl.a kommer forbi os ca hver anden uge, så i dag købte vi 1 kg lakse filet og 1 kg rødspætte filet, mums!
Så aftensmaden blev til lakse filet, nye kartofler, grønne asparges og hollandais sovs, det er en af mine ynglingsretter, frisk og sommer agtig :)
Nåede ikke at tage et billede af maden, da vi alle 3 var meget sultne..

Dagen i dag har stået på skole fra 9-10, dejlig kort dag hvor vi bare lige skulle planlægge vores fremlæggelse. Derefter tog jeg i a-z med Anne-Sofie og Maria, de kører med hver dag, så de spare tog billet og jeg får lidt benzin penge, dejligt især når benzinen ligger over 12 kr..
I a-z fik jeg to par bukser, et par leopard bukser og et par cowboy bukser. Selv efter et stort vægttab så kan jeg stadig ikke passe bukser i de "alm" butikker, i hvert fald sjældent. Jeg har desværre nogle rigtig store lægge, så det er ikke nemt at finde bukser, men i dag lykkes det - så skønt!

Resten af aften skal gå med det nye woman som er kommet med posten i dag - yaai !
Og så kommer der jo desperate housewives og dagens mand, det er vist en ret arrogant fyr som er med denne gang, det må jeg altså se, og hvis jeg kender mig ret, så kan jeg godt hidse mig lidt op over sådan en arrogant en, så det skal nok blive godt :)

Hvad skal I bruge jeres aften på? :)

tirsdag den 5. april 2011

No time to sleep ..

Tina Dickow synger ud af mine højtaler - no time to sleep - hun har virkelig en dejlig stemme, og med mit lille afrikansk aroma-hytte tændt med en lækker lijle aroma, blogs, tørrede abrikoser og mine nye indkøb omkring mig, så har jeg det nu ret godt :)

Fik ikke blogget igår, da jeg var sammen med Maria og Anne-Sofie hele dagen igår. Vi har projekt i skolen pt og vi blev færdige med det igår, så det fejrede vi i Vero Moda, fik 1 t-shirt med en giraf på (ret sød :) ) og en leopard cardigan, nice!
Resten af dagen stod på tøsehygge hos Anne-Sofie, aftensmad på Sunset - tror vi skal have en kold tyrker derfra, huha! og vi fik set Norbit og Dear John. Dear John er en af mine ynglings tøsefilm og ham Channing Tatum er altså eyecandy!
Idag holdte vi skolefri efter vi fik sendt projektet afsted og tog til Aalborg, hvor vi indtog Friis, det regnede så vi gad ikke tage gågaderne, men vi fik alle 3 nogle lækre ting i Friis..

Jeg har fået bagt nogle flere cookies, da de andre jeg bagte gik til en gave til min kusine, så skal vist ha' en enkelt til teen i aften :) Og nu står den på lidt oprydning i mit klædeskab, har alt for meget tøj jeg aldrig bruger og som er blevet for stort, og det fylder så gevaldigt..
Imorgen står stadig uvist for hvad jeg skal, undtagen at jeg skal starte dagen med en løbetur, uanset om det regner eller ej, har lavet en aftale med mig selv, at mandag-onsdag-fredag skal jeg ud og løbe. Har en skov lige bag vores gård, så har jo så smuk en morgenrute, så det skal altså udnyttes! :)

I får lige 2 billeder med på vej, som jeg bliver glad af :)

Flodhest mor og barn - fra en af mine mange Afrika rejser :)

Solnedgang i Zambia - take me back!
Håber I har haft en dejlig tirsdag :)

søndag den 3. april 2011

Enden på en dejlig weekend ..

Jeg har nok haft en af de bedste weekender længe, synes også det har været tiltrængt, da de sidste 6 weekender er gået med arbejde, 50 års fødselsdag, arrangementer, lektier, sygdom ect.. Men skal lige love for at jeg fik gjort come back for selvforkælelse i denne weekend..
Startede med hygge med min veninde fredag.. Lørdag stod på sove længe, fælles brunch med familien, bagning, lækker, anderledes aftensmad som stod på oste bord, hummus, boller, kiks, nødder, gulerødder og rødvin og fik set P.S I love you endnu engang, den er altså god! Og hvor vil jeg gerne have en irsk mand! :$
Søndag stod på fødselsdag for min kusine, som gav lækre sandwich, lagkage, vikingespil og massere af snak med skønne mennesker..
Virkelig en weekend jeg ikke kan sætte én eneste finger på. Har skam også lavet et par fornuftige ting som at være ude og løbe og lave eksamensforberedelse, oh yes :)
I får lige et par fotos med på vejen :)

Håber I alle har haft en dejlig weekend og er klar til endnu en hverdag i morgen ..





Det er altså kræs for oste-elskere :)

lørdag den 2. april 2011

BLB ..

B for Brunch ..
L for løbetur ..
B for bagning ..
Startede lørdag med hyggelig bruch for hele familien, dejlig måde at starte weekenden på, det er sjældent at vi alle 4 spiser sammen, især efter at Peter er flyttet, men også fordi jeg stort set arbejder hele tiden i mine weekender eller er hos nogle veninder, så det var lækkert med lidt familie-hygge lørdag formiddag :)

Lige nu har jeg fået læst på lidt på min eksamen, den venter lige om hjørnet og det er den første af mange, så vil gerne gøre det godt, plus jeg kan blive så frygtelig nervøs, så vil være godt forberedt.
Lige nu er jeg ved at tage mig sammen til at løbe en tur, har ikke fået dyrket så meget motion de sidste par uger, synes jeg har været så presset og alle de bio-dates jeg har haft må ikke sidde på sidebenene ;)

Skal have lavet nogle boller til madpakken, vores kantine har sat priserne op, så nu kan de ikke betale sig at købe mad der længere, så jeg må i gang med bagningen, tror jeg vil lave nogle med gulerødder i ..

Har I nogle gode madpakke forslag? og evt nogle gode boller?

Rigtig god weekend til jer alle :)

Friday night ..

Was lovely!
Blev inviteret hjem til min veninde til spisning og hygge, så skønt med veninde kvali ..
Middagen stod på min "signature dish" italienske kødboller og pasta, mums! Opskriften er tyvstjålet fra Alletiders kogebog men har redigeret lidt i den hist og her og improvisere, så nu er det blevet til "min" ret, og det er altid en vinder, det smager så englene synger. Her får I opskriften:

Tomatsovs:
2 dåse tomat
200 g løg - ca 2 små løg
100 g soltørret tomater i olie
1 fed hvidløg - hakket
frisk basilicum
salt + peber
chilipulver
madlavningsfløde

Kødboller:
500 g okse fars
100 g raps, brødkrummer, havregryn ect
1-2 æg
1 fed hvidløg - hakket
2-4 spsk hakket persille
2 spsk hakket bacilicum
salt + peber

Løg, soltørrede tomater, hvidløg og chilipulver svites i ca 5 min, hvorefter dåsetomater + salt og peber tilføjes. Simre uden låg i ca 15-20 min, hvorefter det bledes, kommes tilbage i gryden og tilføj madlavningsfløde, smag tilsæt evt kryderier og lad det simre under jævnlig omrøring.

Alt til farsen blandes og form dem til små boller, steges på en non-stick pande til de er gyldne på alle sider, hvorefter de tilføjes til tomatsovsen og bliver kogt færdige i sovsen i ca 10 min.
Spis frisk pasta dertil og evt en lækker salat eller gulerodsstænger..
Velbekom :)
En lidt hurtig beskrivelse, men opskriften er meget simpel og kræver ikke det helt vilde :)