tirsdag den 8. januar 2013

Brændende kærlighed - den kalorielette



Jeg starter tidligt ud i dag på bloggen, har nemlig 15 min inden jeg drager afsted mod praktik. Er desværre kommet ind i en rytme, hvor jeg sover minimalt, så de tidlige morgener kan ligeså godt udnyttes :) Dog begynder jeg ikke at støvsuge, heldigt for mine naboer! :)
En ret jeg har lavet mange gange i løbet af de sidste 3-4 år er denne her. Den smager bare super dejligt, mætter godt og så er den meget mere let i kalorier end den klassiske. Man kan sagtens lave en helt "ren" sellerimos, hvor man undlader kartoflen, men jeg kan godt li den milde smag fra kartoflen. Er man meget pjattet med selleri, så kan man sagtens undvære kartoflen..

Opskriften er til 1 person. 

Brændende kærlighed - kalorielet


  • 1/2 knoldselleri
  • 1 mellemstor-stor kartoffel
  • 1/2 pakke skinkestrimler - ca 100 g 
  • 1 lille løg
  • 1-2 tsk lettä
  • Salt



Skræl selleri og kartoffel, samt skær dem i tern, gerne lige store stykker. Kom dem i en gryde med koldt vand og lidt salt, og kog dem til de er møre. Det tager ca 15 min.
Hak/snit løget og steg dem på en non-slip pande, når løgene er stegt, tilsættes skinkestrimlerne, som steget for middel-lav varme.
Når selleri/kartoflerne er koget, så hæld vandet fra - gem lige 1/2-1 dl vand. Blend dem og tilsæt lidt af kogevandet for at gøre den lidt lind, hvis det mangler. Tilsæt salt og 1 tsk lettë (evt. 2).
Og nu er retten klar til at blive spist :)
Det tager ca 20-25 min i alt at lave retten, så den er både hurtig, sund og velsmagende, not too shabby! :) 
Nu drager jeg i praktik og mens jeg gør det, så kan I jo passende sætte den her ret på næste uges madplan :)












Ingen kommentarer: