onsdag den 14. september 2011

Kotelet m. knuste kartofler og bagt butternut squash m. "flødesovs".

Igår stod aftensmaden på pandestegt kotelet m. salt & vinegar knuste kartofler og ovnbagt butternut squash i "flødesovs"

Til ovnbagt butternut til 4 pers:

1 mellemstor butternut squash
1 stor tsk knuste korianderfrø
1/2 fint hakket grøn chili eller mere efter smag og behag
frisk timian
salt og peber
olivenolie
2 1/2 dl madlavningsfløde/fløde
1/2 muskatnød
1 glas chardonnay
2 håndfulde reven parmesanost



Skræl og skær græskaret i 1 cm brede stykker.

vendes sammen med olie, salt, peber, chili, timian og koriander.

lægges i et fad, ikke al for tæt, der skal være plads til at der kan komme væske ved.

Tag et stykke bagepapir og gør det vådt i koldt vand til det er blødt. Dæk græskaret ned med det. Bages i 20-30 min ved 190 grader til de begynder at blive bløde.

Fløde, hvidvin, muskat nød og 1 håndfuld parmesan blandes og hældes over græskarene. Drys resten af parmesanen over. bages igen i ca 10 min, vil de er lækre gyldne og flødemassen bobler :)


Til de knuste kartofler tager du nogle kogte(al dente) kartofler og moser dem med en gaffel. Drys med grov hånd olivenolie over dem og drys med flagesalt og frisk rosmarin.

Bages i ovnen ved ca 190 grader i 15 minutters tid.. 


Mmmh hvor var kartoflerne bare super gode! Det var ultra nemt og lave dem og de smagte dejlig af rosmarin. Græskaret var jeg også dejlig pjattet med, men da jeg lavede det på mager madlavningsfløde, så var væsken meget flydende, hvis man bruger alm. fløde, så vil det blive mere fast.. 


Sådan her så middagen ud..
Og undskyld at der er taget af græskaret, folk var meget sultne :) 








Idag har været en laaaaang dag og jeg er godt brugt lige nu.. Skole fra 8-15 og træning bagefter.. Og sidder nu med lektier og skal snart lave lidt aftensmad, bare til mig selv i aften, da de andre har forskellige planer, så vi spiser hver for sig i dag.. Det bliver noget med hakket okse, champignon, rødpeber og pasta tror jeg :)


Og kig lige forbi søde Lene, hvor jeg deltager i en skøn give away :)
Tjek det ud her!

2 kommentarer:

Det Stormske Køkken sagde ...

Det ser sku rigtig lækkert ud! Har lige printet opskriften. Har aldrig prøvet en butternut squash, men har luret på dem i butikkerne. Så nu skal det være! Tak for den lækre opskrift!

Anne sagde ...

Skønt at du kan bruge opskriften, jeg synes det smager skønt :) Jeg er hel vild med butternut squash, den kan laves i ovnen, til mos eller i supper og den har en dejlig sødme :)